Velkommen til jagtgruppen.dk nye hjemmeside.

FORSIDE   INFORMATION   KONTAKT   KALENDER   BILLEDER   JAGTHISTORIER   SIDSTE NYT   NYHEDSBREV   DOKUMENTER   ALMEN INFO   VILDT & JAGT   LINKS   ADMIN.   JAGTWEBMASTER Kronvildtgruppen 19-06-2007 2 online ! Hjemmesiden er under udførelse af Jagtwebmaster.dk Almen information. Emner gå til hyperlink.   Trangboringer / chokes  Prøveskydning af haglpatroner Omregnings tabeller Patron-information Lovens mindstekrav til jagtriffel ammunition Link til lovgivning Nye regler for skydeplatforme Jagtsprog - jægerlatin Vildtkonsulenter Våbentilladelse Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer Retsinformation Om at leve med byræve Generelle jagttider Lokale jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Chok Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen Læs her hvorfor der kan være så stor forskel på hvornår dyret dør. Anskydningskampagner og dialog har virket! Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Bambi Hjortearter Vindmålinger Nordisk jagt Brug nettet, når du skal til Sverige Buttolo bukkekald   De jagtetiske regler Der har fra tidernes morgen eksisteret et sæt "uskrevne love", som jægerne har underkastet sig i erkendelse af disse etisk betonede "loves" nødvendighed både for vildtet og jægerne.  I forbindelse med Folketingets udarbejdelse af den gældende jagtlov indgik de etiske regler (udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet) som et bilag til lovforslaget. Her bringes de vigtigste af disse regler.  Den jagtetiske grundlov Al jagt skal have et formål. Jagt skal være andet og mere end blot det at nedlægge vildt. Nedlagt vildt skal opsamles og anvendes. Vildt, der nedlægges i bestandsregulerende, sygdomsbekæmpenende eller skadebegrænsende øjemed, skal samles op og helst anvendes. Er det ikke muligt, skal det nedgraves eller destrueres. Al jagtudøvelse skal ske i nøje overensstemmelse med gældende lovgivning og på en sikkerheds- og dyreværnsmæssig forsvarlig måde, så vildet dræbes hurtigt og effektivt og således, at anskydninger i videst muligt udstrækning undgås. En egnet og veldresseret hund skal være til rådighed, så nedlagt og anskudt vildt kan findes. Ved al jagtudøvelse skal der vises vidtgående hensyn til andre og andres ejendom og sikkerhed. Al jagt skal udøves på et biologisk forsvarligt grundlag, der sikrer, at jagtudbyttet kun udgør en del af det naturlige bestandsoverskud. Tvivl skal komme vildtet til gode. Den største dyd under jagt er at kunne undlade at skyde. Afgiv hellere et skud for lidt end et skud, som du senere fortryder. Den enkelte jæger Du skal kende dit vildt og altid vide, hvad du skyder på. Al vildt skal behandles med omhu og respekt. Du skal vide, hvordan anskudt vildt aflives hurtigt og humant. Din jagthund skal altid være under kontrol og lydig. Skudhold Jagt må aldrig blive til en konkurrence om, hvem der kan skyde mest. Den bedste jæger er ikke nødvendigvis den, der kan skyde mest. Står patronforbruget ikke i passende forhold til leverede stykker vildt, reducer da din skudafstand og/eller træn på lerduer. Maksimal skudafstand må ikke overstige: Råvildt 20 meter Ræve, gæs 25 meter Harer 30 meter Øvrige arter 30 meter   Når du skyder til vildt med riffel, må du: Ikke forsøge skud i ugunstige vinkler, hvor muligheden for at ramme vitale dele af vildtet er ringe og anskydningsrisikoen stor. Ikke skyde gennem gennem vegetation, som kan ændre kuglens retning. Når du skyder til vildt med hagl, må du: Ikke prøve at skyde mere end et stykke vildt pr. skud og skyd aldrig ind i en flok. Ikke skifte til et andet mål, hvis vildtet ikke falder i første skud. Så vidt muligt kun skyde til vildt i bevægelse. Reducere den maksimale skudafstand ved bagskud med cirka 10%. Skyd dog aldrig råvildt i bagskud. Lad være med at: Jage vildtet, når det er trængt på grund af ekstreme vejrforhold. Jage vildtet, når det er forhindret naturlig flugt på grund af hegn eller lignende. Jage, når det er til berettiget ulempe for dine medborgere. Skyde mere vildt, end at du kan gøre rede for hvor, hvert enkelt skud er faldet, og hvordan, det er ramt. Efterlade afskudte patronhylstre i naturen. Skyde efter hatte, dåser, flasker, skilte og andet. Ansvaret for et jagtrevir Du har stor indflydelse på, at såvel jagtbart som ikke jagtbart vildt på dit revir har gode livsbetingelser. Alle, der deltager i selskabsjagt på dit revir, skal ved en parole gøres bekendt med relevante jagt- og sikkerhedsmæssige forholdsregler, herunder de hensyn, der skal tages til andre brugere af naturen, naboer, afgrøder, husdyr m.v. Afpas jagthyppighed og afskydning til dit terræns bæreevne. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- eller drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson. Der skal være mindst 3 uger imellem hver jagt. Udsætning af vildt Udsat vildt må hverken af udseende eller i adfærd adskille sig væsentligt fra naturligt vildt. Udsæt aldrig så meget vildt, at det forrykker eller ødelægger dit revirs økologiske balance. Udsætning af vildtfugle bør foregå så tidligt som muligt: Gråænder udsættes i maj/juni, 4-5 uger gamle. Fasaner udsættes i juli og først i august, 8-10 uger gamle. Agerhøns udsættes i august, 10-14 uger gamle Strand- og Havjagt Jagten på fiskeriterritoriet finder altid sted på naturens betingelser, og mange af de fuglearter, der jages er trækfugle, som vi sammen med flere lande har et fælles ansvar for. Derfor stiller strand- og havjagt ganske særlige krav til udøverens ansvarsbevidsthed og selvdiciplin. Det er vigtigt, at fuglene sikres tilstrækkelig ro til at udnytte raste- og fourageringsområderne. Når du driver jagt på fiskeriterritoriet, bør du derfor begrænse den uro, du er skyld i mest muligt. Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet Se yderlig information klik her Alle jægere med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Der er imidlertid en række regler, der begrænser den frie jagtret. Inden man driver jagt på fiskeriterritoriet, bør man sætte sig ind i hvilke regler, der gælder i det område man har udset sig. Som en hjælp hertil har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet et kort, der samler en række af de vigtigste regler for jagt på fiskeriterritoriet. Hvis du vil høre nærmere om de lokale regler, kan du kontakte den lokale vildtkonsulent Yderligere oplysninger Vejledning om jagt Link til lovgivning Jagtloven Bekendtgørelse om jagttegn Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber Bekendtgørelse om buejagt Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen Søg selv efter love og bekendtgørelser Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet   Nye regler for skydeplatforme Der er et kompliceret regelsæt forbundet med skydeplatforme. Reglerne er dog gjort klarere i en bekendtgørelse af 1. november 2004, og der skelnes nu mellem skydetårne og skydestiger. Den nye bekendtgørelse fastslår, at jagt på pattedyr er forbudt fra kunstige skjul bortset fra skydetårne og skydestiger. Skydetårne er permanent opstillede konstruktioner, mens skydestiger er ikke-permanente, transportable stigelignende konstruktioner. Der må drives jagt fra skydetårne og skydestiger på klovbærende vildt og ræv med riflede våben og bue. Både skydetårn og skydestige kan udføres i træ eller metal, og der er ikke længere krav om en mindstehøjde. Begge typer skal dog være placeret mindst 130 m fra naboskel, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale med naboen. Skydetårne kan som hidtil kun opstilles i en skov på mindst 0,5 ha og må ikke virke skæmmende. I øvrigt må tårnet højst være hævet 5 m over jorden, gulvarealet må højst være 2m2, siderne må ikke være højere end 85 cm over gulvet og tårnet må ikke være overdækket. Skydestiger kan opstilles i en bevoksning, – skov, remise, læhegn eller lignende – hvor træerne har mindst samme højde som stigen, så den ikke skæmmer i landskabet. Stigen skal være stillet op ved, men ikke nødvendigvis op ad, et træ, så sædet er placeret højst 5 m over jorden. Skydestiger kan således nu midlertidigt opstilles i træbevoksninger i det åbne land. Husk blot, at skydestigen skal tages ned, når den ikke anvendes og i hvert fald udenfor jagtsæsonen.  Se mere information  Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber klik her   Jagtsprog - jægerlatin På samme måde som sportsgrene og fagområder har sit eget indforståede sprog, har jægerne også deres særlige sprog - jægerlatin. Er du selv jæger eller kender du en, så har du sikkert hørt nogle af de mange. ofte mærkelige ord. Og kender man dem ikke, kan man jo altid fornøje sig med at se nedenstående meget lille udpluk. Affange: Aflive vildt, der er anskudt, og derfor ikke dræbende skudt. Afblæse/Blæse af: Hornsignal afgivet med tre dybe toner, når drevet er forbi Afrette: Oplære f.eks. hund  til jagt Afskydning: Bortskydning af overtalligt vildt på reviret Aftentræk: Andefugles træk for fødesøgning, eller aftenjagt på ændre på træk Allez: ordre til en hund om at gå fremad (fra fransk allez: De skal gå frem) Ande-/fuglekøje: Gammel fangstmetode til indfangning af ændre - den nu eneste eksisterende andekøje findes på Fanø Anskudt: Såret men ikke dræbt vildt Apport: Ordre til hunden om at bringe vildtet hen til jægeren Bagpost: Skytte placeret bag klapperkæden Bajonetbuk: Buk - gerne en ældre - som mangler sidegrene på takkerne Bast: Hårlaget på hjortevildtets takker/gevirer/opsatser under udvæksten. Når takkerne er udvokset gnides/fejes basten på træer, buske og urter Ben: Hedder afhængig af arten f.eks. stænger - hønsefugle løb - løbende vildt fangere, tasser, taser, tarser - rovfugle standere - vadefugle Birose: En umormal udvækst medtakker på hjortens kranium Blade: Hjortevildthunnen blader, når hun kalder. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. Den brunstige hun lokkes. Bladet: Skulderbladet Blomme: Harens hale Blår: Taver af hør til at rense geværløbet eller riffelpiben Brokken: Grævling Brunnakke: Pibeand og taffeland Brunst: Parring(stiden) for hjortevildt Brække op: Tage hjortevildtets indvolde ud Bøsse: Skydevåben med glatte løb Buk: Råvildt-han eller forsynde sig mod gode jagtregler Diana. Romersk gudinde for bl.a. jagt Drev: Mennesker og/eller hunde der jager vildtet fremad (mod jægerne) Driver/Klapper: Person der ved f.eks. støj driver vildtet fremad (mod jægerne) Excellencehjort: En hjort med særligt flot udviklet gevir Fald: Vildt der er død en naturlig død (faldvildt), afføring fra vildt eller fugle der raster på et træk Fangst: Aflive et ikke ihjelskudt vildt eller indfangning af  vildt Fejning: Hjortevildtets afgnidning af basten eller bukkens/hjortens markering af sit territorium ved at gnide takkerne på træer mv. og derved afsætte lugt Forlægge: Udskære hjortevildtet til videre bearbejning i køkkenet Forløb: Forben af vildt eller geværløbet, der aktiveres af forreste aftrækker Fært: Lugt fra levende væsener Gaffelbuk: Råbuk med to sproser på hver stang Gammelrå: Rå der har sat lam Genikker: Kniv til aflivning i nakken af anskudt råvildt Gevir: Hjortenes takker, som kastes og dannes på ny hvert år Grandelle: Kronhjortens hjørnetand i øvre kæbe. Et trofæ. Grøn jæger: Ungjæger (ny jæger) Halse: Hundens gøen eller råvildtes stemme Havgasse: Lom Hinter: Ordre til en hund om at gå bag ved sin herre Hjort: Hjortevildtets (kronvildt, dåvildt, sikavildt) hanner - NB. Rådyrets han hedder buk Hochsitz: skydeplatform der er hævet Hirschfänger: Kort dolk til at dræbe hjort. Bruges på bladet  Indspring: Anordning i et vildthegn, så vildtet for mulighed for at springe over hegnet (ind i i indhegningen) Jagt begynd: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs begyndelse Jagt forbi: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs afslutning Jagtfeber/Bukkefeber mv.: Nervøsitet når man skal skyde (hjortevildt). Mange skud har ikke ramt fordi skytten har været grebet af jagtfeber! Jagtfiskal: En jagtdeltager som dømmer de enkelte jægeres forseelser mod god jagtmoral - og uddeler bøder med muntre begrundelser! Jagthorn: Horn til af agive signal; kan ofte høres over lange afstande, uden at dyr og fugle forstyrres Jagtprøve: Prøve der skal aflægges for at få jagttegn, så jægeren kan få lov at udøve jagt Jagtsti: En sti til at opøve færdigheder, f.eks. at bedømme afstande, opfatte hvorfra en lyd kommer, genkende silhuetter, prøve færdighed i sikkerhed osv. Jæger: Person som udøver jagt Kaliber: For haglvåben anvendes f.eks. kaliber 12 eller 20, som angiver det antal af blykugler af den pågældende diameter, som gik på et pound rent bly (454 g). For kuglevåben (rifler mv.) angives kaliberen i mm (engelsk tommer) svarende til rørets indvendige tværmål Kalv: Unge af krondyr, då eller sika Kammerherrepost: Den bedste post/skydeplads i en såt Kastestang: Stang der er naturligt afkastet fra hjortene - kan ofte findes i naturen, i meget sjældne tilfælde kan man finde begge stænger Kedel: Det egentlig bo i en ræve- eller grævlingegrav Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne med støj og/eller hunde Knorte: Sneppens lyd i en parringsflugt (om aftenen) Korn: Sigtemidlet på et våben uden elektronisk sigte består af to dele; forreste del hedder kornet, bageste del  er typisk en kærv Krageugle: En efterligning af en stor hornugle opsat på en pæl for at lokke krager til Kramsfugle: Fugle af drosselfamillien, f.eks. solsort, misteldrossel. Tidligere en stor delikatesse i Danmark Krybskytte: En jæger der driver ulovlig jagt   Vildtkonsulenter 1. Nordjylland. Peter Have, Byfogedgården, Sct. Laurentiivej 150, 9990 Skagen. Tlf. 98441911 2. Hanherred. Mogens Sonne Hansen, Langdal, Ejstrupvej 24, Tranum, 9460 Brovst. Tlf. 98235422. 3. Buderupholm. Ivar Høst, Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping. Tlf. 98391014 4. Thy. Anton Linnet, Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted. Tlf. 97977088 5. Klosterheden. Anders H. Pedersen, Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig. Tlf. 97810033 6. Ulfborg. Jens Henrik Jakobsen, Ulfborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg. Tlf.  97491400 7. Feldborg. Steen Fjederholt, Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup. Tlf. 97454188 8. Fussingø. Per Leth Sørensen, Tingtofte, Vasevej 7, 8900 Randers. Tlf. 86454500 9. Silkeborg. Jes Kramer, Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86820844 10. Palsgård. Niels Faddersbøll, Vester Palsgård, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen. Tlf. 75771024 11. Oxbøl. Ole Daugaard-Petersen, Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl. Tlf. 76541020 12. Randbøl. Peter Bjerremand, Gjøddinggård 2, Førsteballevej 2, Tlf. 75883199 13. Haderslev. Bent Junker-Hansen, Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev. Tlf. 74522105 14. Lindet. Jeppe Ebdrup, Lindetskovgård, Skovridervej 1, 6510 Gram. Tlf. 74826105 15. Aabenraa. Klaus Sloth, Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Aabenraa. Tlf. 74623182 16. Gråsten. Leo Vindahl Olsen, Egene, Felstedvej 14, 6300 Gråsten. Tlf. 74651464 17. Fyn. Lars Erlandsen Brun, Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62651777 18. Odsherred. Hans Henrik Erhardi. Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nyk. Sj. Tlf. 59328016 19. Tisvilde. Niels Worm, Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk. Tlf. 47720050 20. Kronborg. Peter Søland, Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk. Tlf. 45860287 21. Jægersborg. Sven Norup Jacobsen, Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg. Tlf. 39630001 22. København. Jens Juelstorp, Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse. Tlf. 44350035 23. Falster. Finn Jensen, Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54439013 24. Bornholm. Tommy Hansen, Rømersdal, Ekkodalsvej 2, 3720 Åkirkeby. Tlf. 56974006   Statsskovdistrikterne Statsskovene findes over hele Danmark. Størstedelen er skove, men også søer, vandløb, moser, enge, strande, klitter og heder er en del af statsskovarealerne.Statsskovene forvaltes af 20 statsskovdistrikter. Statsskovenes areal udgør 192.000 ha (1.920 km2), dvs. omkring 4% af landets areal. Ca. 109.000 ha (1.090 km2) er skovbevokset. 6 distrikter fungerer desuden som landsdelscentre og 3 distrikter som driftsregioner. Bornholm Buderupholm Falster Feldborg Frederiksborg Fussingø  Fyn Gråsten Haderslev  Jægersborg Klosterheden Kronborg  København Lindet Nordjylland Odsherred Oxbøl  Randbøl Silkeborg Thy   Hvilket distrikt? Kortet ovenfor viser areal-opdelingen mellem distrikterne. Hvis du har spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning og skovloven i forhold til din ejendom, så skal du i nogle tilfælde henvende dig til et andet distrikt, end det, der er markeret på kortet. Du kan finde det korrekte distrikt i forhold til jagt- og vildtforvaltning og skovloven her: Skriv et kommunenavn og find distriktet: Styrelsen lokalt Klik her   Kort om optik Forskellen på god og suveræn optik ligger først og fremmest i billedkvaliteten. Skarpheden, kontrasten, farvegengivelsen og lysintensiteten bliver bedre og bedre. Den gamle tommelfingerregel, der siger, at det dyreste som regel, er det bedste, gælder stadigvæk på optikområdet. Dæmringstal Dæmringstallet er et mål for kikkertens ydeevne i dårligt lys. Hvis man med en kikkert med dæmringstal 10 kan se et stykke vildt i skumringen på 100 meter, vil man med en kikkert  med dæmringstal 20 kunne se det samme stykke vildt lige så tydeligt på 200 meter. Dæmringstallet bør derfor være så stort som muligt, hvis kikkerten skal bruges i halvmørke. Et dæmringstal udregnes ved at gange forstørrelsen med objektivdiameteren og tage kvadratroden af dette tal. (f.eks 7x42 har et dæmringstal på 17,1). Exit-pupil (udtrædelsespupil) Exit-pupil er diameteren af det strålebundt, der rammer øjet, og jo større exit-pupil desto mere lys. Det menneskelige øjes indgangspupil kan maksimalt udvides til ca. 7mm, og exit-pupiller større end 7mm. er derfor "spildte" rent lysmæssigt. Exit-pupil udregnes ved at dividere objektivdiameteren med størrelsen. F.eks. 7x42 har en exit-pupil på 6mm. Forstørrelse Forstørrelsen angivet på en kikkert indikerer, hvor mange gange større et objekt er set gennem kikkerten, end det er i virkeligheden. F.eks. hvis man iagttager et objekt på 100 meters afstand gennem en kikkert med 10 gange forstørrelse, vil objektet kunne iagttages, som om det var på kun 10 meters afstand. Objektiv Det er betegnelsen for den linse, der er størst og dermed tættest på det, man iagttager. Okular Det er betegnelsen for den linse, der er mindst og dermed tættest på øjet. Parallakse Parallakse-forskydninger gør, at hvis man ikke har øjet i brændpunktet, følges sigte- og træfpunkt ikke ad, hvilket bevirker, at man ikke rammer der, hvor man sigter. Findes i alle kikkerter. Men stort set alle kikkerter er justeret, således at de er fri for parallakse på 100m. Parallakse er det største problem, der opstår i sigtekikkerter i al almindelighed og i billige sigtekikkerter i særdeleshed (eksempelvis ved slag). Placering af trådkors I sigtekikkerter kan trådkorset være placeret på objektivet eller okularet. Hvis trådkorset er placeret på objektivet i en sigtekikkert med forstørrelse, vil trådkorset bliver forstørret i samme takt som kikkertens forstørrelse bliver brugt. Hvis trådkorset er placeret på okularet, vil trådkorset ikke blive forstørret, når man benytter forstørrelsen på kikkerten. Swarotop/Swarodur coating Det er en patenteret coating, der reducerer overfladerefleksionerne i linser og prismer fra de normale 4-6% til under 0,2%. Resultatet er synligt lysere, mere kontrastrige og mere brilliante billeder. Vidvinkel Kikkerter betegnes som værende vidvinkelskikkerter eller "wide angle" kikkerter. Kikkerter med et vidvinkelsindeks på 65 grader eller større, gør det nemmere at iagttage bevægelige motiver i kikkerten. Øjestykke (B BGA) Mange kikkerter bærer betegnelsen B eller BGA. B er betegnelsen for, at øjestykkerne kan nedfældes eller i andre tilfælde skubbes ind, så synsfeltet for brillebrugere øges betragteligt. GA er betegnelsen for, at kikkerten er gummiarmeret.  Gå til top Trangboringer / chokes Man kan let komme i tvivl om hvordan et jagtgevær er boret. Specielt hvis man handler brugte våben kan man ofte komme i tvivl. På denne side kan du læse alt om trangboringer og chokes:   En del våben er mærket med 2 sæt tal under hvert løb, som f.eks: Venstre: 17,5                    18,5     Difference på de to tal: 9/10 = 1/1 choke Højre:        17,9                   18,4      Difference på de to tal: 5/10 = 1/2 choke Disse tal fremkommer fra følgende skema: En difference på løbet fra       9/10 -  10/10 = 1/1 choke En difference på løbet fra       7/10 -    8/10 = 3/4 choke En difference på løbet fra       4/10 -    6/10 = 1/2 choke En difference på løbet fra       2/10 -    3/10 = 1/4 choke En difference på løbet fra       1/10 - 1,5/10 = Forbed.cyl. Boringsbetegnelser gældende for italienske våben og AYA-geværer fra 1970 og fremefter. Mærkningen kan også ses med et 0: X                         = full                             = 70%              = 1/1 XX                      = improved modified  = 65%              = 3/4 XXX                   = modified                    = 60%              = 1/2 XXXX                = kvart choke              = 55%              = 1/4 C.XXXX            = cylinder                    = 35%-40%      = cylinder S                         = skeet                         = 35%-40%      = skeet Prøveskydning af haglpatroner Det bliver mere og mere almindeligt at den enkelte jæger prøveskyder jagtpatroner inden jagtpatronerne tages i brug. Og heldigvis for det. Fremgangsmåden er beskrevet nedenfor. Her finder du ligeledes en liste over det du behøver. Til prøveskydning skal du bruge følgende ting: En rulle brunt papir - 120 cm. bred. En træplade 120 x 120 cm. bred En træliste med 37,5 cm. mellem de to huller. En blyant. En gennemsigtig plastskive med en diameter på 12cm. Sådan vurderer du haglskuddet: Skyd på 35 meters afstand med hvert løb - mindst 5 skud af de forskellige patronmærker (ét skud per skive). Find haglsværmens centrum ved at se, hvor på skiven tætheden af hagl er størst. Brug trælisten med de 2 huller til at tegne en cirkel med en diameter på 75 cm - med udgangspunkt i haglsværmens centrum. Tæl antallet af hagl i patronen og på skiven. Beregn "dækningsprocenten" (den vil ved cylinder- og fuld trangboring være på ca 40% og ca. 70%). Brug det gennemsigtige plaststykke (med hullet på 12 cm. i diameter) til at finde antallet af "pletter" på skiven, hvor der ikke er hagl. Omregnings tabeller Når man ganger:    med faktor:   får man: Længdemål:  cm                                  inch m foot yard km miles mm                                       0,3937        2,540  3,2808 0,3048   0,9144 0,6214 1,609  0,03937 inches              cm feet m m miles km                               inches                         Hastighed:    m/s (meter pr. sekund)    f/s (foot per sec.) m/s km/t (kilometer pr. time)         3,2808       0,3048 3,60 0,2778 f/s (ft/s, fps)     m/s km/t m/s                               Flademål: cm2                               sq. in. (square inch) ha  ha tdl.  acre                                       0,1550 6,4516 1,813 2,47 0,5516  0,404686    sq. in. cm2 tønder land (dansk - tdl.) acre (engelsk) hektar hektar Vægt: gram gr. (grain) gram oz. (ounce)  kp (kilopond) = kg lb. (engl. Pfund, pound)            15,432     0,0648 0,0353 28,349 2,2064 0,4536 grs. (grains)                    gram oz. gram lbs kg Engergi: kpm (kilopondmeter)           mkg (kpm) ft/b foot/pound) mkg/kpm joule                                        1,0         7,2331 0,1383 9,81 0,7376 mkg                               ft/bs kpm (mkg) joule ft/bs Gastryk: at = kg/cm2 lb./sq.in.(pound per sq.in., psi)  bar at 14,227     0,0703 1,02 0,981 lbs./sq. in. (psi)              at kg/cm2 bar Kilde: Jægerens lommebog Vildtparaden bør være obligatorisk efter enhver selskabsjagt, og det hører til god tone, at alle jagtdeltagere er til stede. Til ære for vildtet samles man omkring det omhyggeligt oplagte udbytte, placeret på jorden efter gode, traditionsbundne regler: Vildet placeres liggende på dets højre side.  Vildtet ordnes i en rangfølge (se nedenfor). Hvert 10. stykke rykkes frem. Det er i strid med god jægerskik at "smide" med vildtet, at skræve over oplagt vildt eller på anden måde vise mangel på respekt for vildet. Rangfølge for vildtparaden: 1.       Sneppe. 2.       Ræv. 3.       Kronvildt (hjort før hind). 4.       Råvildt (buk før rå). 5.       Hare. 6.       Agerhøne. 7.       Fasan. 8.       And. 9.       Due. 10.   Andet vildt. (Kan praktiseres forskelligt, bl.a. lader man på visse egne ræv placere efter råvildt). Kilde: Jægerens lommebog Patron-information Haglstørrelse Her er en gennemgang af de forskellige haglstørrelser fra forskellige lande. Som du kan se i tabellen er haglstørrelse 3 ikke altid den størrelse vi forventer af en 3. Når vi i Danmark bruger haglstørrelser - benytter vi som oftest den franske måleenhed, så en dansk patron i haglstørrelse 3 har en diameter på 3,5mm. Italienske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM. 2,1 2,3 2,5 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 3,9                     Engelske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM. 2 2,2 2,4 2,6 2,8 3,1 3,3 3,43 3,6                     Franske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM 2 2,3 2,5 2,8 3 3,3 3,5 3,75 4 Amerikanske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM 2 2,3 2,4 2,8 3,1 3,3 3,8 - - Vægtforklaring Ounces (oz.) er en engelsk vægt-enhed. Omregnet til gram finder du her under. 1/2oz.    3/4oz.    1oz.    1-1/8oz.    1-1/4oz.    1-1/2oz.   14g.      21g.      28g.      32g.        35,5g.        42,5g. Vægtfylde af grund-materialer til hagl-fremstilling: Materiale:          Vægtfylde: Tin                        7,3 Jern                      7,9 Vismut                 10,2 Molybedæn           11,3 Wolfram               19,3      Vægtfylde af hagl til patroner: Materiale:          Vægtfylde: Tin                        7,3 Jern                      7,9 Bismuth                9,6 Tungsten             10,8 Vigtigt: Jagtpatroner skal altid opbevares tørt og mellem 12 - 18 grader. Gå til top Lovens mindstekrav til jagtriffel ammunition (Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt- og vildtforvaltning - bekendtgørelse nr. 39 af 25. januar 1996 om skydevåben og ammunition). Kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin: Blødnæset ammunition med: Kuglevægt på mindst 9 gram (9-9,9gram), E100 mindst 2700 joule, eller Kuglevægt mindst 10 gram (over 10 gram, E100 mindst 2000 joule. Kaliber: f.eks 30-06, .308W, 6,5x55, 270W og større. Råvildt: Blødnæset ammunition med: Kuglevægt på mindst 3,2 gram, E100 mindst 800 joule. Kaliber: f.eks. 222, .243W og lignende. Ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, gæs og fasan: Kuglevægt mindst 2,5 gram, E100 mindst 200 joule. Kaliber: f.eks. 22 Hornet, .222Rem. Husmår, ilder, mink, kanin, agerhøne, blishøne jagtbare ænder og vadefugle: Kuglevægt: Ingen krav, E0 mindst 180 joule. Kaliber: f.eks. .22 (5,5mm salonriffel). Ringdue, kragefugle, tyrkerdue, stære: Kuglevægt: Ingen krav, E0 mindst 150 m/sek. Kaliber: f.eks. .22 (5,5 mm salonriffel) samt kraftige luftrifler med kaliber 5,5mm.    Gå til top Generelle jagttider Danmark findes omkring 50 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. Hovedparten må ikke jages, men for 10 dyrearter og 33 fuglearter er der fastsat jagttid i nogle måneder hvert år. De andre arter er dermed automatisk fredede. Jagttiderne fastsættes, så dyrene får fred i yngletiden, hvor de har æg og unger. Viser jagtstatistikken en nedgang i en bestand, kan jagttiden indskrænkes eller helt bortfalde, indtil der igen er dannet en levedygtig bestand. For de fleste vildtarters vedkommende går jagtsæsonen fra september til og med januar, med undtagelsen af det man kalder for sommerjagten på råbukke, der går fra medio maj til medio juli. Jagttiderne for de enkelte arter kan ses nedenfor. Vær opmærksom på, at der desuden kan gælde lokale jagttider ud over de genrelle her på siden: Pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året. Pattedyr og fugle, for hvilke der er fastsat jagttid, er fredede udenfor jagttiden. Fredning af en vildtart omfatter, hvor andet ikke er angivet, tillige artens yngel samt reder og æg. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang. Følgende jagttider gælder for de vildtarter, der er nævnt nedenfor: Hovdyr Kronhjort 01.09-31.01 Kronhind og kalv 01.10-31.01 Dåhjort 01.09-31.01 Då og Kalv 01.10-31.01 Sikahjort 01.09-31.01 Sikahind og kalv 01.10-31.01 Råbuk 16.05-15.07 og 01.10-15.01 Rå og lam 01.10-15.01 Muflonvædder 01.09-31.01 Muflonfår og lam 01.10-31.01 Vildsvin, orne 01.09-31.01 Vildsvin, so og grise 01.10-31.01 Rovdyr Ræv 01.09-31.01 Husmår 01.09-31.01 Gnavere Hare 01.10-15.12 Vildkanin 01.09-31.01 Andefugle Grågås 01.09-31.12 Blisgås 01.09-31.12 Sædgås 01.09.31.12 Kortnæbbet gås 01.09-31.12 Gråand 01.09-31.12 Atlingand 01.09-31.12 Krikand 01.09-31.12 Spidsand 01.09-31.12 Pibeand 01.09-31.12 Skeand 01.09-31.12 Knarand 01.09-31.12 Ovenstående andefugle på fiskeriterritoriet desuden 01.01-15.01 Canadagås 01.09-31.12 Canadagås på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden 01.01-31.01 Taffeland 01.10-31.01 Troldand 01.10-31.01 Bjergand 01.10-31.01 Hvinand 01.10-31.01 Havlit 01.10-15.02 Ederfugl (hun) 01.10-15.01 Ederfugl (han) 01.10-31.01 Ederfugl (han) på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelses- områderne desuden 01.02-15.02 Sortand 01.10-31.12 Sortand på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden 01.02-15.02 Fløjlsand 01.10-31.01 Fløjlsand på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden 01.02-15.02 Stor skallesluger 01.10-31.01 Toppet skallesluger 01.10-31.01 Hønsefugle Agerhøne 16.09-31.10 Fasanhane 01.10-15.01 Fasanhøne 16.10-31.12 Vandhøns Blishøne 01.09-31.01 Vadefugle Dobbeltbekkasin 01.09-31.12 Skovsneppe 01.10-15.01 Mågefugle Sildemåge 01.09-31.01 Sølvmåge 01.10-31.01 Svartbag 01.10-31.01 Duer Ringdue 01.09-31.01 Tyrkerdue 01.10-31.11 Kragefugle Husskade 01.09-31.01 Krage 01.09-31.01   Lokale jagttider   Den del af fiskeriterritoriet, der ligger syd for breddegraden 55° 40' Stor skallesluger ingen jagttid Toppet skallesluger ingen jagttid Sildemåge 01.10-31.10 Sølvmåge 01.10-31.10 Svartbag 01.10-31.10         Frederiksborg Amt Kronvildt jagttid begrænset til 15.11-30.11         Vestsjællands Amt     Øen Sejerø:   Råbuk 16.05-15.06 og 16.12-15.01 Rå og lam 16.12-15.01 Hare 01.11-15.12 Agerhøne 16.10-31.10 Fasanhane 01.11-15.01 Fasanhøne 16.11-30.11         Storstrøms Amt Stor skallesluger ingen jagttid Toppet skallesluger ingen jagttid Sildemåge 01.10-31.01 Sølvmåge 01.10-31.01 Svartbag 01.10-31.01     Øen Fejø:   Hare 16.10-15.12 Fasanhane 16.10-30.11 Fasanhøne 16.10-31.10     Øen Femø:   Hare 01.11-15.12 Fasanhane 16.10-31.12 Fasanhøne 01.11-02.11 Agerhøne ingen jagttid     Øen Nyord:   Råbuk, rå og lam ingen jagttid Hare 16.10-30.10 Agerhøne 16.10-31.10 Fasanhane 16.10-31.12 Fasanhøne 16.10-31.10         Bornholms Amt Ræv ingen jagttid Stor skallesluger ingen jagttid Toppet skallesluger ingen jagttid Sildemåge 01.10-31.01 Sølvmåge 01.10-31.01 Svartbag 01.10-31.01         Fyns Amt Stor skallesluger ingen jagttid Toppet skallesluger ingen jagttid     Øen Langeland:   Dåhjort 01.12-31.01 Då 01.01-31.01     Øen Lyø:   Råbuk, rå og lam 01.10-15.10     Øen Strynø:   Hare ingen jagttid Fasanhane 1. og 2. lørdag i oktober, 1. og 2. lørdag i november samt alle lørdage i december Fasanhøne 1. og 2. lørdag i november     Øen Ærø:   Råbuk 16.06-30.06 og 01.11-07.11 Rå og lam 01.11-07.11 Hare 01.10-31.10 Fasanhøne 16.10-31.10     Bogense Kommune samt den del af fiskeriterritoriet, der indgår i EF-fuglebeskyttelseområde rk. 76, Nordfyn: Blisgås ingen jagttid         Sønderjyllands Amt Stor skallesluger ingen jagttid Toppet skallesluger ingen jagttid     Øen Als:   Råbuk 16.05-15.07 og 01.11-31.12 Rå og lam 01.11-31.12 Hare 01.11-31.12 Fasanhane 01.11-31.12 Fasanhøne 01.11-31.12     Halvøen Kegnæs:   Råbuk, rå og lam ingen jagttid Hare 01.11-31.12 Fasanhane 01.11-31.12 Fasanhøne 01.11-31.12     Øen Rømø:   Kronhjort, kronhind og kalv ingen jagttid         Ribe amt     Øen Mandø:   Råbuk ingen jagttid Rå og lam ingen jagttid Agerhøne ingen jagttid         Vejle Amt     Øen Endelave:   Råbuk 01.10-08.10 Rå og lam ingen jagttid Hare ingen jagttid Agerhøne ingen jagttid         Viborg Amt Sædgås ingen jagttid     Den del af amtet, der ligger nord for Limfjorden: Kronhjort, kronhind og kalv 01.11-31.01         Nordjyllands Amt Sædgås ingen jagttid     Den del af amtet, der ligger nord for Limfjorden og vest for hovedvejen mellem Aalborg og Løkken: Kronhjort, kronhind og kalv 01.11-31.01     Den del af amtet, der ligger nord for Limfjorden og øst for hovedvejen mellem Aalborg og Løkken: Kronhjort, kronhind og kalv 01.12-15.12  Lovgivning Jagttiderne er fastlagt i Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.  (nr. 152 af 20. februar 2004) Se også Vildinformation 2005 i Adobe Acrobat format klik her Bekendtgørelse om vildtskader medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes: Kapitel 1 Formål m.v. § 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. § 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 1)   imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2)   imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, 3)   beskytte flora og fauna eller 4)   hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder. Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering. Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Stk. 5. Regulering ved brug af fælder efter § 11, stk. 1, nr. 2, litra a og b må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn. Kapitel 2 Adgang til regulering § 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Stk. 2. I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året. § 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året. Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder. Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. § 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar. Stk. 3. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde. § 6. På ikke høstede og nysåede marker må råge, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli - 31. september, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Stk. 2. På marker med vinterafgrøder må canadagås reguleres i perioden 1. februar - 29. februar, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. § 7. Inden for en afstand af 1 km fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i perioden 1. august - 31. marts. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke. Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 18 km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen. Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Stk. 4. I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. § 8. I rågekolonier må rågeunger reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni . Til reguleringen må der anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. § 9. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare for luftfarten, reguleres hele året, ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden for flyvepladsens område. Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe egnet apporterende hund. Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted i det forudgående kalenderår. § 10. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. § 11. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter: 1)   Reguleres med skydevåben i perioden 1. - 29. februar. 2)   Reguleres ved brug af fælder i perioderne: a)   Krage: 1. marts - 30. april. b)   Husskade: 1. marts - 15. april. Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året. Kapitel 3 Regulering efter forudgående tilladelse § 12. Skov- og Naturstyrelsen kan meddele tilladelse til regulering i følgende tilfælde: 1)   I rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april: Ringdue i flok. 2)   I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april: Ringdue i flok. 3)   På ikke høstede marker i perioden 1. juli –31. august: Ringdue og grågås i flok. 4)   I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. 5)   I og ved dambrug hele året: Fiskehejre. 6)   Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj: Spættet sæl. Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 kan normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Skov og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen. Stk. 3. Regulering af grågås efter stk. 1 nr. 3 må kun finde sted fra solopgang til solnedgang. § 13. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde end nævnt i §§ 3 - 12 og på anden måde end nævnt i § 1. Kapitel 4 Reguleringens udøvelse § 14. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krage og husskade. § 15. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning: 1)   § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha, 2)   § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, 3)   § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og 4)   § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. § 16. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser: 1)   Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket. 2)   Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften. 3)   Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives. 4)   Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden. 5)   Fælden må ikke nedgraves. Stk. 2. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være over 250 cm. Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2. § 17. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse. Kapitel 5 Andre bestemmelser § 18. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning. Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres. Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften. § 19. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 6 Straf, ikrafttræden m.v. § 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1)   overtræder § 2, stk. 5, § 5, stk. 3, 2. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 1 og 2, § 17 eller § 18, stk. 3, eller 2)   i strid med § 9, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1)   voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller 2)   opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. § 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 1999 om vildtskader ophæves. Miljøministeriet, den 10. oktober 2003 Hans Chr. Schmidt Eller direkte link klik her Våbentilladelse I nedenstående emne er der direkte link til at hente filer i Adobe Acrobat format. For at kunne læse pdf  filer skal man have reader installeret på sin computer. Har du ikke det kan den hentes gratis her: Link til Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. Link til Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer   Se også siden Dokumenter hvor der er rigtigt meget information af hente. Webmaster. Klik her Våbentilladelse Det er forbudt uden politiets tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben samt andre særlige farlige våben og knive. I langt de fleste tilfælde udsteder politiet kun våbentilladelser til skydevåben til personer, der har gyldigt jagttegn. I særlige tilfælde kan der udstedes tilladelse til andre personer, blandt andet til medlemmer af skytteforeninger og til erhvervsmæssige formål. Jagttegn Skov- og Naturstyrelsen udsteder jagttegn. Jagttegnet er gyldigt fra 1. april til 31. marts det følgende år. Du må kun besidde riflede våben , hvis du har gyldigt jagttegn. Er du jæger, og ønsker du ikke længere at gå på jagt, kan du undlade at forny dit jagttegn. Du må fortsat beholde dit haglgevær, men ikke ammunition til geværet. Du kan læse om reglerne for jagttegn i bekendtgørelsen om jagttegn. Glatløbede haglgeværer Du skal anmelde erhvervelsen af et glatløbet haglgevær og vekselsæt hertil til det lokale politi, hvor du bor, inden 8 dage efter, du har erhvervet geværet. Find anmeldelsesblanketten til haglgevær og vekselsæt her (pdf) Jagtrifler/salonrifler m.m. Politiet udsteder kun våbentilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende riflede jagtvåben til personer, der ikke er belastende kendt i Kriminalregisteret. Betingelser: Tilladelsen er betinget af gyldigt/betalt jagttegn, og kan til enhver tid tilbagekaldes. Tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes. Overdragelse må kun ske til person med gyldig tilladelse til våbnet. Bortkomst af våben og/eller ammunition eller tilladelsen, skal straks anmeldes til politiet. Tilladelsen skal medbringes når våbnet bæres og efter anmodning forevises for politiet. Våbnet skal opbevares forsvarligt, f.eks. i godkendt våbenskab. Adresseændring (gebyrfri) skal anmeldes. Våbentilladelse og blanket P704-20 afleveres. Ny tilladelse udstedes. Du skal aflevere ansøgning om denne våbentilladelse til det lokale politi, hvor du bor. Find ansøgningsblanketten til køb af våben amunnition, fyrværkeri og bæretilladelse her (pdf)  Find ansøgningsbalnketten til fornyelse af våbentilladelser, som du også skal bruge ved bl.a. adresseændring og ændring af våbendata her (pdf) Europæisk våbenpas Politiet udsteder kun våbenpas til jægere og konkurrenceskytter med fast bopæl i Danmark. Du skal samtidig have gyldig tilladelse til at besidde, bære og anvende et skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning. Du skal personligt aflevere et udfyldt ansøgningsskema og våbenbilag for hvert våben i den politikreds, hvor du bor. Du skal medbringe:  Et vellignende foto Behørig legitimation (kørekort, pas eller tilsvarende billedlegitimation) Dokumentation for din tilladelse til de(t) skydevåben, du ønsker indført i våbenpasset (gyldigt jagttegn, våbenpåtegning, eller våbentilladelse) Find ansøgningskemaet til Europæisk Våbenpas her (pdf) Find våbenbilaget vedr. Våbenpas her (pdf) Har du europæisk våbenpas, og ændrer du adresse, skal du anmelde denne ændring til politiet. Våbensamlinger Politiet udsteder tilladelse til erhvervelse og besiddelse af våben til våbensamlinger og samlinger af aftagelige magasiner. Tilladelsen omfatter ikke ammunition. Der gælder særlige regler for udstedelse af tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben til våbensamling. Samleren skal føre en ajourført liste indeholdende oplysninger om skydevåbnene i samlingen Du skal aflevere din ansøgning til det lokale politi, hvor du bor. Find ansøgningsblanketten til våbensamlingstilladelse her (pdf) Find skema med liste vedrørende samling af skydevåben her (pdf) Signalvåben/kombinerede gas- og signalvåben Politiet udsteder kun tilladelse i ganske særlige tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignalafgivelse, hundetræning, sport m.v. Find ansøgningsblanketten til køb af våben , ammunition, fyrværkeri og til bæretilladelse her (pdf) Senest opdateret: 10. april 2005   Om at leve med byræve  Hvor lever ræve Mange betragter ræven som et dyr, der hører til på landet eller snarere i skoven, men i virkeligheden har ræven en stor tilpasningsevne, og den kan trives i mange forskellige omgivelser. Den røde ræv (Vulpes vulpes) er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle samt i Australien, hvor den er udsat. Ræven lever i det åbne landskab, i skove, i bjergegne og i nyere tid også i byer. I virkeligheden er ræven lige så tilpasset til at leve i byen som på landet, men fordi du ikke forventer at se ræve i byerne, er der mange der bliver overraskede, og nogle bliver bekymrede over at opdage, at de deler deres by med ræve. Den røde ræv er udbredt overalt i Danmark bortset fra Bornholm og nogle mindre øer. Ræven er medlem af hundefamilien, der bl.a. inkluderer ulven, sjakalen, præriehunden og dingoen. Der findes i alt ca. 20 rævearter, men rødræven er den eneste, der lever i Europa bortset fra fjeldræven, der lever langt mod nord f.eks Lapland. Rødræven er sædvanligvis et skumrings- og nataktivt dyr særligt i områder, hvor den bliver forstyrret af mennesker. Hvor store og hvor gamle kan ræve blive? Selv om enkelte hanræve kan veje op til 12 kg, vejer de normalt kun ca. 8 kg og måler ca. 110 em fra snude til halespids. Hunræven, der er lidt mindre, vejer omkring 6,5 kg. Ræve er ca. 40 cm høje og er af nogenlunde samme størrelse som en letbygget terrier eller en minipuddel. Den gennemsnitlige levealder for en ræv er 18 måneder i byområderne og dobbelt så meget i landområderne. Kun 6% af rævene bliver over tre år gamle. Parring og hvalpe Rævene parrer sig i jan.-marts måned. Hunnen er drægtig i ca. 53 dage, hvorefter hun normalt føder 4-8 hvalpe. Både hunnen og hannen hjælper med at passe hvalpene, i starten er det dog kun hunnen, der ligger med hvalpene i graven, mens hannen bringer føde til familien. Eventuelle hvalpe fra året før kan godt blive i famillegruppen og fungere som en slags hjælpere. Hvalpene begynder at bevæge sig udenfor graven, når de er omkring en måned gamle. Når efteråret kommer, begynder hvalpene at vandre længere og længere bort fra graven, for til sidst helt at forsvinde. Selv om der har været tilfælde, hvor ræve ved højlys dag har vist interesse for en hunhund i løbetid, vil hunde og ræve næppe parre sig, og de kan ikke få afkom. Historien om ræve og byer Ræven findes i og omkring de fleste af vore byer, men der er betydelig forskel fra egn til egn. I de fleste bynære områder kan man finde ræve overalt - i villahaver, parker og i den indre by. Rævene synes først rigtigt at være kommet til byområderne i den sidste halvdel af dette århundrede. Allerede 1 1860 var det dog almindeligt med byræve i Københavnsområdet. Der kan ikke peges på en enkelt årsag til, at rævene flytter til byområderne, men udbyggelse af villakvarterer, især dem med store haver, har givet rævene gunstige ynglebetingelser. Ligeledes har overgangen fra metalskraldespande til papir- og plastikaffaldsposer givet rævene (og kattene og rotterne) væsentlig lettere adgang til føde. I takt med at vor velfærd øges, vil der også være mere mad der bliver kasseret, eller som direkte udlægges til føde for dyrene. Køkkenaffald og udlagt foder udgør cirka 35% af fødegrundlaget for ræve i byområder. Ræve i byområder får flere hvalpe end ræve i landområder, hvilket også tyder på et større fødeudbud i byområderne. Ræven i København og omegn har for længst etableret sig, og i modsætning til manges opfattelse er rævebestandene ikke i stigning, men er høj og i balance med områdets bæreevne. Er ræve et skadedyr? Nej. Ræve kan næppe betegnes som skadedyr, idet den skade, de er årsag til, er lille i forhold til antallet af ræve. Skader eller problemer forvoldt af ræve er langt mindre end de, der forvoldes af andre dyr som hunde og katte. De fleste mennesker synes, det er spændende at have vilde dyr i og omkring byerne, og mange kan lide at have oplevelser med disse dyr tæt inde på livet. En ræv kan dog være til ulempe for nogle af beboerne i de områder, hvor den findes, bl.a. hvis ræven vælger at føde sine unger under et hus eller lign. Der er ingen grund til at udrydde eller begrænse en rævebestand i bynære områder, og det vil som oftest være meget vanskelig. Dette hæfte vil derfor beskrive de forskellige problemer, ræve kan forvolde, sætte problemerne i perspektiv samt give nogle praktiske råd om, hvordan du kan mindske eller løse sådanne problemer. Er ræve i byer forskellige fra ræve på landet? Nej. De to typer af ræve er ikke kun af samme art, de er meget ofte de samme dyr. Hvis antallet af rævehvalpe overgår det årlige antal af døde, vil overskydende ræve udvandre fra byen, nogle gange helt op til 25 kilometer. Andre ræve lever uden for byen, men kommer regelmæssigt: ind i udkanterne for at søge føde om natten. Der er ingen forskel på ræve i byerne og på landet, og selv om folk tror, at ræve i byerne er mindre sunde eller i mindre god form end ræve på landet, er dette ikke tilfældet. Om at leve med byræve Regulering af ræve At begrænse antallet af ræve er vanskeligt, dyrt og praktisk talt aldrig vellykket. Tidligere forsøgte forskellige lokale myndigheder at begrænse rævebestanden, men de fleste steder har man nu opgivet at udrydde ræve ved regulering. Rævebestanden i det københavnske byområde har nået en tilstand af ligevægt, og bestandens størrelse regulerer sig selv. Man antager, at der er en årlig dødelighed for byræve på 50%. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af rævene dør i trafikken, den næststørste årsag er sygdomme og infektioner. Dette tal synes måske højt, men det er i virkeligheden meget lavere, end rævebestanden kan bære. Indfangning og aflivning af ræve kan være nødvendigt, men bør altid være sidste udvej. Dette skyldes, at rævene har en naturlig reguleringsmekanisme i forhold til begrænsende faktorer udefra. Netop denne mekanisme er en af årsagerne til, at det kan være svært at regulere en rævebestand. En stor del af rævene yngler ikke hvert år, og kuldstørrelserne er forholdsvis små. Når dødeligheden vokser (fx hvis mange ræve bliver trafikdræbt), kompenserer rævene ved at forøge antallet af tæver, der yngler. Af den grund er det praktisk talt umuligt at reducere antallet af ræve i et område. Hvis man forsøger, vil resultatet typisk blive, at rævebestanden splittes, således at nye ræve flytter ind og prøver at overtage territorierne fra de ræve, der er blevet indfanget og aflivet. Når nye ræve kommer til, vil der uvægerligt opstå slagsmål i området og dermed mere larm og uro i haverne. Ræve i et ustabilt område vil i højere grad anvende lyd- og duftmarkering af både urin og ekskrementer for at hævde et territorium. jo mere rævene får lov at passe sig selv, jo færre problemer opstår der! Beskydning er ikke lovligt i de fleste bymæssige områder. Brug af snarer og gift er forbudt. Derfor er der i de fleste tilfælde kun fældefangst tilbage. Det er meget vanskeligt at få ræven til at gå i en fælde, selv om der anvendes lækkerier som lokkemad. Fangst af den første ræv kan tage 3 uger eller længere. Rævene lever imidlertid i familiegrupper med en gennemsnitlig størrelse på omkring 3 voksne og 4-5 hvalpe. At fange den næste ræv er endnu sværere, og det er praktisk taget umuligt at fange dem alle sammen. Meget hurtigt vil nye ræve indvandre og udfylde den ledige plads. I bedste fald opnås der kun en midlertidig reduktion af antallet af ræve på baggrund af en væsentlig indsats. Der er som nævnt meget stor dødelighed i en rævebestand, og kun 3% bliver over 5 år gamle. Den hurtige omsætning bevirker, at kirurgiske indgreb som sterilisation og kastration vil have en meget ringe effekt og være urimeligt dyre. Ligeledes vil fødselsbegrænsende medikamenter i form af p-piller eller sprøjter, som man bruger til hunde, ikke kunne administreres på forsvarlig vis, så den rette effekt opnås. Bør indfagne ræve genudsættes? Sjældent. Her kan peges på flere grunde. For det første er det en misforståelse, at ræve kun hører hjemme i det åbne land, men ikke i byområder. Ræve er som mennesker meget dygtige til at tilpasse sig, og den samme art findes i alle typer biotoper. Det åbne danske landskab er ikke et bedre leveområde end andre. Byområder er kun endnu et område, der kan udnyttes af denne art, der tilpasser sig meget nemt. Rævene kan trives ligeså godt i byområder som alle andre steder. For det andet kan det være svært for en ræv, at overleve i det område hvor den bliver gentidsat. Det er ikke sikkert, at der i området er plads til flere ræve. Den kender heller ikke det nye område, og vil derfor ikke kende farerne, og hvor der bedst kan findes føde. Ræven vil måske dø, og det ville have været mere humant at aflive den. Endelig kan der være det problem, at beboerne i genudsætningsområdet, heller ikke er interesserede i at få ræve udsat på deres ejendom. Genudsatte ræve ved ikke, hvor de kan jage, og derfor vil de hyppigere tage lettilgængelige husdyr som fx. høns og kaniner. Vil ræve angribe katte? Det er meget sjældent. Ræve altid tager det nemmeste bytte, så hvis de tager katte, vil det fortrinsvis dreje sig om syge katte eller svagelige killinger. Desuden er ræve kun en lille smule større end katte, og katten har meget skarpe kløer, som den effektivt forsvarer sig med. Hver nat vil en enkelt ræv møde mange katte, og de fleste møder resulterer ikke i kamp, da dyrene normalt blot ignorerer hinanden. Nogle katte er dog aggressive og vil angribe en ræv. Normalt vil ræven flygte, men hvis ikke dette er praktisk muligt, og hvis den er trængt op i en krog, vil den forsvare sig mod katten. I sådanne tilfælde kan begge dyr blive såret. Det er altså uhyre sjældent, at en ræv er i stand til at tage en rask og velfungerende kat. Endelig æder ræven også ådsler. Rester af katte, der bliver fundet ved en rævegrav, kan derfor ligeså godt dreje sig om rester fra f.eks. trafikdræbte katte. Angriber ræve mennesker? Nej. Der er ingen bekræftede tilfælde af, at ræve skulle være farlige for mennesker. Ræve angriber ikke børn eller babyer i f.eks. barnevogne. Det er imidlertid sandt, at ræve synes mindre sky over for børn, og unge ræve er set opfordre børn til leg. Men ræven vil aldrig angribe børn. Hvis en ræv er presset, vil den imidlertid bide fra sig i selvforsvar. Så hvis du møder en ræv, der fx er lukket inde i et udhus, skal du ikke prøve på at nærme dig den for at tage den op. Lad den have en flugtmulighed, så vil den forsvinde, så snart den kan komme til det. Vil ræve dræbe andre husdyr? Hvis en ræv får mulighed for det, kan den tage mindre husdyr. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dine husdyr og laver et "rævesikkert" bur. Undersøgelser viser, at det kun er en meget lille procentdel mindre husdyr (kaniner, ænder og høns), der udgør rævens føde. Unge ræve uden etablerede territorier tager dog lidt flere husdyr end voksne ræve. Husdyrene bliver tit taget i det sene forår eller først på sommeren, hvor rævene er ved at opfostre deres hvalpe og har brug for ekstra føde. Det er imidlertid nemt at forebygge, at ræven kan komme til at fange dine husdyr: Efterlad ikke husdyrene i haven ubevogtede om natten, og vær opmærksom på, at deres bur eller skur skal være solidt bygget. Bur eller skur skal være sikkert tillukket, helst med en lukkemekanisme. Hele burets trådnet skal være stærkt og sikkert fastsømmet. Anvend ikke kyllingetråd, det kan rævene bide igennem. Hvis du bor i et område, hvor ræve ofte kommer i din have, er du moralsk forpligtet til at tage disse enkle forholdsregler for at beskytte dine husdyr mod ræve såvel som mod katte. Vil ræve gå i din skraldespand ? Nogle gange. Ræve roder i skraldespande, men langt sjældnere end man tror. En engelsk undersøgelse viste, at 81% af beboerne aldrig havde været udsat for dette problem. 16% havde af og til været udsat for det, men kun 3 % opfattede det som et regulært problem. Selv dette tal er sandsynligvis overdrevet idet mange tilfælde af plyndring af skraldespande fejlagtigt bliver tilskrevet ræve. Katte og hunde går også regelmæssigt i skraldespande. Plastikspande eller affaldscontamere udelukker dette problem fuldstændigt - de er rævesikre! Høns og andre dyr skal være hegnet godt inde, ellers er det meget let for ræven at få fat i dem Hvis du har problemer med, at ræve går i din skraldespand, er dette let at løse. Køb en elastikrem med en krog i hver ende (de fås i forretninger, der handler med biltilbehør). Spænd skraldespandens låg fast med remmen Det klarer problemet meget hurtigt og simpelt, uanset om det drejer sig om ræve, katte eller hunde. Kan ræve sprede sygdomme? I få tilfælde. Hunden er så tæt beslægter med ræven, at det er rimeligt at regne med, at hunden kan smittes af de samme sygdomme som ræve. Det kræver som oftest tæt kontakt mellem hund og ræv, hvis de skal smitte hinanden. Ydermere lader alle ansvarlige hundeejere deres hunde vaccinere for de mest almindelige hundesygdomme. Det gælder fx hundesyge og leptospirose (Weil's Syge), der lejlighedsvis kan overføres fra ræve. Det er nemt for ræven at komme til i en skraldepose lavet af papir. Forskellige indvoldsorme har ofte komplicerede smitteveje, eller kræver tæt kontakt for at overføres. De udgør derfor næppe nogen risiko. Af hudparasitter vil nogle loppearter kunne leve både på ræve og hunde, medens andre kun suger blod i kortere tid på hunden, fordi de ikke kan yngle på den. Også her kræves tæt kontakt mellem hund og ræv, fx fælles leje eller lignende. Nogle mider (Sarcoptes scablei) forårsager en dødelig hudlidelse hos ræve, kendt som sygdommen skab. Rævene taber hårene, klør sig meget og får efterhånden skorpede, stærkt ildelugtende belægninger, der begynder på ydersiderne af bagbenene, og som ender med at brede sig over det meste af ræven. Ræve med skab har tilbøjelighed til i slutstadiet at søge føde og ly nær menneskeboliger. Ræveskab har siden begyndelsen af firserne bredt sig op gennem hele Jylland, men lidelsen er endnu ikke registreret i resten af landet. Tidligere fandtes sygdommen også på Bornholm, men ræven betragtes i dag som udryddet på Bornholm, netop på grund af skab. Hvor der har været registreret skabede ræve, har man set et øget antal hunde med skab. Hundene kan smittes fx under gravjagt, eller hvis hund og ræv bruger samme hul i hækken eller lign. Bliver hunden smittet, vil symptomerne være at den klør sig meget. Loppehalsbånd er uden virkning, men lidelsen behandles effektivt hos dyrlægen, der enten kan give indsprøjtninger eller bade hunden i skabsdræbende medikamenter. Ræveskab smitter ikke til katte, men kan, om end i en mild form, slå an på mennesker. Derfor bør en død ræv med skab fjernes, efter at man, uden at røre ved ræven, har krænget en plastiksæk ud over den. Ræven kan også graves ned. Kontakt eventuelt det nærmeste statsskovdistrikt eller kommunen for råd og vejledning. Ræven fælder sin pels én gang om året. Fældningen begynder omkring april måned, og rævene taber i den forbindelse meget af pelsen, så de ser tynde og lurvede ud. Tit er der kun den grå underpels og enkelte store totter på skuldrene og flankerne tilbage. Den nye vinterpels vokser ud i løbet af sommeren, og denne proces er sædvanligvis først slut i september/oktober. Folk der ser disse ræve i fældning, tror ofte ræven har skab. Men som oftest er der altså bare tale om en hel naturlig fældningsperiode. I Europa er rabies (hundegalskab) fortrinsvis spredt med ræve. Ubehandlet er sygdommen, der spredes via bid, dødelig for dyr og mennesker. Rabies har flere gange været i spredning op gennem Sønderjylland, sidst i 1976. Hvis sygdommen igen skulle komme til Danmark, vil der i alle nyhedsmedier blive meddelt så meget om sygdommen, at ingen vil være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig. Når der ikke er rabies i området, er der intet specielt farligt ved rævebid, men du skal altid være meget omhyggelig med at behandle bidsår, uanset hvilket dyr du er blevet bidt af. En vaccination mod stivkrampe kan evt. også komme på tale. Hvis du ønsker at kende dødsårsagen for en ræv, kan du, hvis den er nyligt død, sende den til undersøgelse på Afdelingen for Vildtsygdomme, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N. Undersøgelsen og det efterfølgende svar er gratis, medens indsenderen betaler forsendelsen. Om at leve med byræve Skal du fodre ræve? Føl ikke du skal fodre ræven, fordi den ellers vil mangle føde. Dette er ikke tilfældet - en ræv kan sagtens selv finde sin føde, også om vinteren. Mange mennesker synes, det er spændende at fodre rævene i deres haver. Hvis man fodrer, kommer ræven tit på samme tid hver aften, så man kan glæde sig over at se den. Generelt kan det dog ikke anbefales at fodre ræve. Pas på med at gøre ræven tam, hvis du f.eks. fodrer den. (Biofoto) Hvis du alligevel beslutter dig for at fodre ræve, er det imidlertid vigtigt, at du modstår fristelsen for at gøre dem tamme. Ræve, der lever i tæt bebyggelse, har allerede vænnet sig til mennesker og viser ikke samme naturlige frygt, som ræve på landet gør. Dette betyder, at det er forholdsvis let at få ræven til at komme og spise af din hånd, eller endog komme indendørs for at blive fodret. Det medfører imidlertid ofte store problemer både for ræven og for naboerne, hvis en eller flere ræve bliver tamme. Ræven tror, at alle mennesker vil reagere på samme måde, og den vil derfor nærme sig mennesker for at få mad. Men mange mennesker bliver enten bange for den eller aggressive over for den. Sommetider vil disse meget tamme ræve gå ind i huse for at få mad. Hvis ræven bliver skrærnt og ikke kan finde ud hurtigt, kan der opstå kaos i huset. Så lad være med at gøre ræven tam eller menneskevant! Pas på med at gøre ræven tam, hvis du f eks. fodrer den. Hvis der er udpræget modvilje i nabolaget mod ræve, kan man ofte reducere antallet af rævebesøg ved konsekvent at sørge for, at der ikke bliver lagt foder ud til rævene. Desuden skal den heller ikke have let ved at komme til andre fødekilder som kæledyrsfoder eller køkkenaffald. Kan du stoppe ræves bjæffen og kalden? Nej. Ræve lever i familiegrupper, og disse forsvarer et samlet område. Da de enkelte ræve normalt bruger megen tid på at strejfe rundt alene i territoriet, bruger de en kalden for at opretholde kontakten med de andre ræve i familiegruppen og for at advare mod ubudne gæster. Rævenes kalden lyder som bjæffen, gøen eller skrigen. Skønt ræve kan høres hele året, er deres kalden mest markant i parringstiden, og den er sædvanligvis kortvarig og dør ret hurtigt ud. Denne kalden kan ikke stoppes, og du må nøjes med at glæde dig over, at der er natur i de bynære områder. Kan du undgå at ræven sviner i din have? Nej. Det er meget vanskeligt at holde ræve væk fra din have. En voksen ræv kan komme gennem et firkantet hul på 10 x 10 cm og kan forcere et 2 m højt hegn eller mur forholdsvis let. Ræve bruger ekskrementer til at markere deres territorium med, og de efterlader dem ofte på et iøjnefaldende sted, som på toppen af kompostdynger, på havesko eller støvler efterladt i haven. Denne gene udsættes du som regel kun for engang imellem. Selv om ræveekskrementer lugter grimt, udgør de for mennesker ingen nævneværdig sygdomsrisiko. Kan du undgå, at ræve tager genstande fra din have? Nej. Ræve er både nysgerrige og meget legesyge. Det betyder, at de ikke kun duftmarkerer på ting, som interesserer dem, men de kan også finde på at lege med dem eller bide i dem. Havesko, havehandsker, alt lavet af læder, bolde efterladt i haven, hundekødben og andet legetøj, og tøj, der hænger på tørresnore, bliver leget med, tygget i, eller i det sene forår eller tidlige sommer slæbt hjem til hulen, for at hvalpene kan lege med det. Den eneste udvej du har, er ikke at efterlade sådanne ting om natten i din have. Kan du forhindre ræve at grave i din græsplæne? Nej, men det er som oftest en lille gene. Ræven æder et stort antal larver og orme. De graver huller i græsplænen, når de jagter disse larver og orme, ligesom de også leder efter rødder. Hullerne er imidlertid ikke særligt dybe. Kun lejlighedsvis graver ræve dybere huller eller gange i plæner. Sommetider kan sådanne huller eller gange blive 1/2 m eller dybere, og græsplænen ligner mere eller mindre en slagmark. Hvorfor graver ræve gange i din have? Det er vanskeligt at svare på, hvorfor ræve graver større huller og gange i haven. Ræve er altid på opdagelse, og ofte graver de gangsysterner på forskellige og usædvanlige steder. Blomsterbede, kompostdynger, under garager eller under havegange er yndede steder. Ofte er disse gange mindre end 1 m lange og bliver aldrig brugt. Imidlertid er de til gene. Det første du skal gøre er at tjekke, om der er en ræv i hullet (eller evt. andre dyr). Du kan stikke en pind ned i hullet, men pas på med at irritere ræven for meget - en ræv der føler sig presset vil forsvare sig. Hvis der ikke er ræve eller andre dyr i hullet, så fyld hullet med mursten eller noget, der vil være vanskeligt for ræve at grave ud, og dæk hullet over med jord. Ofte, og måske som hovedregel, vil rævene prøve at få det åbnet igen, men efter få genopfyldninger vil de give op og forsvinde. Som en sidste udvej kan du indhegne din have med et lille elektrisk hegn. Særlige elektriske dyrehegn fås i forretninger, der handler med landbrugstilbehør. Et elektrisk hegn kan også bruges, hvis ræve vedvarende graver i frugt- eller køkkenhaver. Men husk for en sikkerheds skyld at mærke det elektriske hegn. Kan du forhindre rævehvalpe i at lege i din have? Måske. Nogle gange holder rævehvalpene til på en nærliggende ejendom, men leger i din have og kan i den forbindelse lave uro i haven. Rævehvalpe leger altid tæt på deres rævegrave, og derfor bor de antageligt lige i nærheden, fx under naboens skur eller på et godt tilgroet jordstykke. Mange mennesker bærer over med disse gener, fordi de har stor glæde ved at se hvalpene lege. Hvis hvalpene bor i naboens have, kan du opfordre naboen til at forsøge at få rævene til at flytte. Men hvis naboen er glad for rævene, er der ikke meget, du kan gøre, idet det står enhver frit for, om man vil have ræve i sin have. Det du kan gøre er - med hegn eller lignende - at blokere adgangen til din have, så rævehvalpene bliver tvunget til at lege andre steder. Nogle gange kommer rævene fra et tilgroet område eller en nærliggende kolonihave. For at få rævene til at flytte, er det nødvendigt at rydde området, hvor de bor. Hvad kan du gøre, når der lever ræve under garagen eller skuret? Ræve har behov for et godt tørt leje eller opholdssted og et godt sted at yngle. Et sådant sted kan meget vel være under en garage eller under et skur. Opholdssteder, som har vist sig at være gode ynglesteder, bliver ofte brugt igen og igen. Men det er meget let at stoppe ræven i at benytte disse steder. Ræve synes ikke om skure, hvor det trækker nedenunder, og sædvanligvis bruger de et skur, der ligger i et hjørne af haven med en mur eller hegn på 2 sider. Hvis der er affaldsdynger bag ved skuret, så meget desto bedre. For at blive af med rævene, behøver du blot at fjerne affaldet og rydde arealet rundt om skuret, så skuret bliver udsat for vind og vejr og træk. Rævene vil forlade det ret hurtigt, sædvanligvis den følgende nat. Så snart de er forsvundet, tag så skridt til at forhindre dem i at vende tilbage. Hvis du har ryddet omkring skuret, så der er åbent hele vejen rundt, er det som regel nok. Hvis du vil være helt sikker på, at rævene ikke kommer tilbage, sørg så for at sikre med trådnet omkring soklen af skuret, dæk åbningen og grav trådnettet ca. 30 cm ned i lorden. Ræve, der yngler under garager med cementgulv, er det vanskeligere at slippe af med, fordi de kan have gravet gange under cementgulvet. Ofte er den eneste måde at fjerne dem på at brække garagens cementgulv op. Dette er dog et tidskrævende og dyrt projekt, og hvis man tager den korte tid rævene vil være under garagen i betragtning, er det måske bedre, at lade rævene blive, til de forlader graven. Dette sker som oftest i juni måned. Når rævene er væk, dæk så hullerne løst til med lidt jord. Hvis hullerne bliver gravet op igen, så er rævene der stadig. Du er derfor nødt til at fortsætte med denne procedure, indtil tilstopningen er efterladt urørt, og du er sikker på, rævene er flyttet. Fyld så straks hullerne med murbrokker og cementér dem til, for at forhindre rævene i igen at få adgang. Se herefter de kommende år efter nye huller og fyld dem på samme måde, så snart de opstår. Hvad kan du gøre, når der lever ræve under huset? Dette er et alvorligt problem, som der må gøres noget ved så hurtigt som muligt. Hvis rævene kan komme ind under huset, finder de her et godt, tørt og ideelt opholdssted, og ofte får de deres hvalpe sådanne steder. Det forekommer mest almindeligt, hvor de ældre huse har store hulrum under gulvbrædderne og god plads under gulvet. Er rævene først inde i hulrummet under gulvet, så giver det dem mulighed for at færdes under hele huset. Problemet er særlig alvorligt i yngletiden. Hvis der er født hvalpe under dit hus, vil de om natten jage hinanden rundt under hele huset, og det kan give nogle alvorlige støjgener. Ofte er der tørt under huset, så støvet hvirvles op og trænger igennem alle steder. Dertil kommer, at rævene urinerer og besørger under huset, og der kan opstå lugtgener. Desuden bringer de voksne ræve føde til ungerne, som kan rådne, lugte og tiltrække fluer. Endelig kan rævene gnave på elkabler, gasledninger, telefonkabler med videre. Det fornuftigste du kan gøre, er at sikre dit hus således, at rævene ikke kan komme ind under det. Er rævene først inde, er det eneste, du kan gøre, at rekvirere et firma der kan brække gulvbrædderne op og jage rævene væk. Da rævene sandsynligvis har adgang under hele huset, betyder det imidlertid, at der må løftes gulvbrædder i hvert eneste rum. At drive ræve ud kan være en meget tidskrævende, svær og dyr operation. Du kan også kontakte en af statsskovdistriktets vildtkonsulenter med henblik på at få et godt råd. Skal du prøve at komme af med ræve? Nej. I betragtning af at den bymæssige del af Danmark rummer en masse ræve og disse producerer hvalpe hvert år, er omfanget af skader forvoldt af ræve meget lille. Mange steder er det ikke nødvendigt at gøre noget, når man blot er blevet fortrolig med rævens tilstedeværelse. Skulle du imidlertid være så uheldig, at være en af dem, der virkeligt generes af ræve, vil de enkle råd, som er angivet i dette hæfte, normalt kunne klare problemerne. Hvis du ønsker at blive helt af med en ræv, hvilket i praksis vil sige at få ræven indfanget og aflivet, bør du først have prøvet alle andre metoder, og vurderet om generne fra ræven er så store, at det er rimeligt at lade ræven indfange og aflive. Er det fx rimeligt at aflive en ræv, eller for den sags skyld en herreløs kat, blot fordi den engang imellem efterlader et visitkort, eller æder af ens køkkenaffald? Kaniner og andre husdyr har krav på at være hegnet ind og beskyttet på en sådan måde, at ræven ikke kan få fat i dem. Aflivning af ræven, uden at du ændrer på de tilgrundliggende mangler, vil desuden blot resultere i, at en ny ræv overtager området. Prøv i stedet at glæde dig over at være omgivet af den vilde fauna, selv i et byområde. Hvis en ræv udvikler unormal adfærd eller ser syg ud, vil det være mest hensigtsmæssigt at få den indfanget og måske aflivet. Du kan kontakte konsulenten på det lokale statsskovdistrikt, som kan være behjælpelig med rådgivning om, hvordan problemet løses. Du er også velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse. Hvad siger loven? Ræven er omfattet af Lov om lagt og vildtforvaltning og de tilhørende bekendtgørelser. Ifølge bekendtgørelsen om jagttid er der fastsat jagttid på ræve fra den 1. september til den 31. januar. I denne periode må ræve jages af personer med gyldigt jagttegn, og på områder hvor jagt er tilladt. I visse tilfælde påtager lokale jægere at bistå med at løse ræveproblemer, dog må der normalt ikke skydes i områder med tæt bebyggelse. Efter bekendtgørelsen om vildtskader må ræve reguleres ved brug af skydevåben eller ved indfangning i fælder, under følgende omstændigheder og på de nævnte steder: I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andeftigle, må ræve reguleres hele året. Det samme gælder for forsvarlige indhegninger med frilandsgrise. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger, må ræve reguleres hele året ved brug af fælder. Det samme gælder i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme. Der gælder særlige retningslinier for indretning og anvendelse af fælder. Disse skal bl.a. tilses to gange dagligt (morgen og aften). Rævehvalpe skal så vidt muligt findes og aflives, såfremt hunræven er indfanget og aflivet. Dyreværnsmæssigt vil det være mest fornuftigt først at aflive hunræven, når man har sikret sig, at hvalpene kunne findes og aflives. Rævehvalpe uden for rævegrave må ydermere reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde. Hvad gør du med tilskadekomne ræve? Det kan være meget svært: at pleje en tilskadekommen ræv korrekt. Såfremt du finder en tilskadekommen ræv, kan du altid kontakte Falck, som vil transportere ræven til den nærineste vildtplejestation. Dette medfører ingen udgifter for den der bestiller Falck, idet Dyrenes Beskyttelse betaler for transporten, ligesom foreningen har et bredt rietværk af plejestationer for vilde fugle og dyr. På disse stationer har personalet mange års erfaring i den rette pasning og pleje af tilskadekommet vildt, samt den nødvendige ekspertise i korrekt geriudsætning. Eventuelt kan du også selv transportere ræven til vildtplejestationen. Du skal dog sikre dig, at ræven vitterlig er syg og fx ikke bare har en affældig pels pga. fældning, før du kontakter Falck. Nogle gange vil det også være mere hensigtsmæssigt at lade ræven være, fremfor at tilbyde den en stressende plejeperiode inden evt. genudsætning. Sådanne tilfælde kunne fx være, hvor ræven kun har fået mindre sår eller rifter eller halter lidt på det ene ben. Ifølge bekendtgørelsen om pleje af tilskadekommet vildt må du gerne selv pleje en tilskadekommet ræv, hvis du føler du har forstand på dette. Du må dog kun gøre det med henblik på genudsætning, som i øvrigt skal ske senest et år efter du har taget ræven ind. Genudsætningen skal for så vidt muligt ske på rævens oprindelige levested. Dyrenes Beskyttelse anbefaler altid, at tilskadekomne ræve afleveres til en plejestation. Råd og vejledning samt henvisninger til plejestationer kan du få ved at kontakte Dyrenes Beskyttelse eller Skovog Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Konsulenternes adresser og telefonnumre findes på side 23. Hvad gør du med forladte ræveunger? Hvis du finder en rævehvalp, du tror er forladt, skal du først tjekke, om hvalpen er syg eller skadet. Hvis den er det, skal den selvfølgelig hjælpes med det samme. Hvis hvalpen ligger på et farligt sted, fx et stærkt trafikeret område, kan du flytte hvalpen til et sikkert område lige i nærheden af findestedet. Hvis du har flyttet hvalpen fra findestedet, er det vigtigt, at du hurtigst muligt flytter den tilbage. Hvis hvalpen ser rask ud og findestedet er sikkert, skal du lade den blive, men du kan komme tilbage efter 24 timer for at se til hvalpen. Hvis hvalpen er forsvundet fra stedet, har de voksne ræve sikkert taget sig af den. Større hvalpe med åbne øjne og fuldt udvoksede kan du stille lidt hundefoder og vand hos. Hvis hvalpen er begyndt at se forkommen ud, når du efter 24 timer vender tilbage, bør du tage den med til en plejestation. Ellers kan du fortsætte med at fodre den, men husk at du skal lade hvalpen blive på stedet, og at du ikke må røre ved den. Bliv ved med at fodre, til du skønner hvalpen kan klare sig selv. Er du i tvivl om hvalpens helbredstilstand, bør du tage den med til en plejestation. På plejestationen vil man vurdere, om hvalpen er egnet til opfostring, eller om den er så syg eller svækket, at det bedste for den vil være aflivning. Opfostring og genudsætning af ræveunger kan være problemfyldt. Engelske undersøgelser har vist, at kun 16% af ræveunger, opfostret af mennesker var i live 6 måneder efter udsætningen, medens 61 % af de unger, der blev opfostret naturligt, overlevede mere end 6 måneder efter de havde forladt de voksne ræve. Selv om hvalpene får rigeligt med foder, vokser de sjældent så hurtigt som rævehvalpe, der opfostres hos forældrene. Endvidere skal du være opmærksom på, at rævehvalpe, der opfostres i fangenskab, hurtigt kan blive præget af mennesker, fordi hvalpen vil identificere menneskene som værende dens forældre. Disse udsatte ræve vil være mindre frygtsomme over for mennesker. Derfor bliver de let dræbt kort tid efter udsætningen, fx hvis de går på jagt ved højlys dag. De er heller ikke naturligt frygtsomme overfor fx en jæger. De udsatte ræves mulighed for overlevelse på længere sigt er derfor begrænset, med mindre du plejer dem på en måde, der ikke præger dem så meget. Efter genudsætningen går rævehvalpen en svær tid i møde. Den skal finde plads mellem andre ræves territorier, og den skal lære selv at skaffe sig føden. Den tvinges til megen aktivitet og bliver let offer i trafikken. Derfor skal genudsætningen ske professionelt og korrekt. Så selv om du synes, du gør en god gerning, bør du ikke tage forladte ræveunger i pleje. Lad dem så vidt muligt blive i naturen! Hvis du er sikker på, at de er nødstedte, bør du overlade dem til en professionel plejestation, som har den nødvendige ekspertise i pleje af rævehvalpe. Proceduren for forladte rævehvalpe er den samme som for tilskadekomne ræve. Du kan kontakte Falck eller eventuelt selv transportere hvalpen til den nærineste plejestation. Ligeledes kan du kontakte Dyrenes Beskyttelse eller vildtkonsulenterne for gode råd. Ræve som kæledyr - lad være Rævehvalpe ser søde ud, og du kan let fristes til selv at opfostre dem. Som før skrevet er dette tilladt, hvis hvalpen er nødstedt, men du må kun tage hvalpen ind med henblik på genudsætning. Genudsætningen skal ske, ligeså snart ræven kan klare sig selv og senest efter et år. Hvis ræven efter et års pleje ikke skønnes at kunne klare sig i naturen, skal den aflives. Medens hvalpen er lille vil den lege og give anledning til megen morskab, men som den vokser op vil den blive mere og mere besværlig, og den vil som voksen få rævens kraftige karakteristiske lugt, der trænger igennem overalt, også selv om ræven holdes udendørs. Du kan heller ikke være sikker på, at ræven ikke vil bide, ligesom du ikke kan lære den at være renlig. Endelig vil selv tæmmede ræve aldrig blive helt tamme, og de vil aldrig helt kunne vænne sig til menneskers nærhed. Det kan derfor ikke anbefales, at du holder ræve som kæledyr - heller ikke selv om du kan få en lovligt fra opdræt. Dette hæfte, der er lavet i samarbejde med Dyrenes beskyttelse og Skov- og Naturstyrelsen, fortæller lidt om de ræve der højst sandsynlig findes i dit nabolag, og giver nogle gode råd om, hvordan du på en hensigtsmæssig måde kan forholde dig til dette relativt nye naturfænomen. Ved udarbejdelsen er der hentet oplysninger fra engelsk samt dansk litteratur. Hæftet er endvidere baseret på erfaringer hos danske biologer samt statslige og kommunale myndigheder. Udgiver/forlægger: Udgivet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, sns@sns.dk Tekst og idé: Cand. jur., specialkonsulent Søren Eis, overassistent Alice Bresemann, dyrlæge Bjarne Clausen samt cand. scient Lene Christensen Redaktion: Dyrenes Beskyttelse samt Skov- og Naturstyrelsen   Anskydningskampagner og dialog har virket! Nye undersøgelser af ræve og kortnæbbede gæs viser den laveste haglbærerprocent, siden "Handlingsplanen til forebyggelse af anskydning af vildt" trådte i kraft i 1997. Der er enighed om, at tallene afspejler en klar effekt af planen, og at der er tale om et reelt og statistisk holdbart fald i omfanget af anskydninger under jagt. - Meget tyder på, at kampagnen har virket, og rævejægerne har forstået alvoren i budskabet. Sidste år var haglbærerprocenten 11, og nu er DMU igen på gaden med nye tal. 429 ræve er blevet undersøgt, og haglbærerprocenten ligger i år på 10, siger Niels Kanstrup, der er chef for Danmarks Jægerforbunds Vildtforvaltningsafdeling. Han forklarer, at der også i forhold til gæssene er gode nyheder for jægerne. - I alt 406 kortnæbbede gæs kom der igennem røntgenapparatet, da DMU i marts 2005 gjorde den årlige fangst af kortnæbbede gæs ved Vest Stadil Fjord. Da man til slut fik gjort aldersfordelingen op, kunne man konstatere, at 18 % af de gamle fugle var haglbærere. Dette er det laveste tal, siden undersøgelserne begyndte for snart 10 år siden. Hvert år har der været tale om et fald, og udviklingen afspejler meget nøje, at der er tale om mere end en halvering i omfanget af anskydninger - og måske snarere en reduktion på 60 %, fastslår Niels Kanstrup. - Når man ser på disse resultater, kan jeg kun sige, at det er fantastisk flot gået af de danske jægere. Med kampagner og dialog har vi i løbet af otte år opnået enestående forbedringer af anskydningstallene, udtaler en glad og stolt formand for Jægerforbundet, Kristian Raunkjær, der samtidig understreger, at det kun er i Danmark, at man kan fremvise sådanne resultater. MSJ     Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Af Henning Noer og Poul Hartmann Efter at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1996 havde påvist, at meget store andele af flere vildtbestande havde hagl i kroppen som følge af anskydninger, blev der i 1997 udarbejdet en handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Et vigtigt led i denne plan var, at jægerne skulle bestræbe sig på at sænke deres skudafstand, da risikoen for anskydning er større, når der skydes på lange hold. Siden 1997 har DMU årligt undersøgt ræve og kortnæbbede gæs for at følge handlingsplanens effekter. I 2005 er der, som det foreløbigt sidste led i denne opfølgning, undersøgt 429 ræve, 331 gamle og 75 unge gæs. I alt 10 % af rævene, 18% af de gamle og 7% af de unge gæs havde hagl. Disse tal viser et klart fald i forhold til situationen i 1997, hvor 25% af de undersøgte ræve, 36% af de gamle og 25% af de unge gæs havde hagl, og de årlige undersøgelser har godtgjort, at faldet nu har været fastholdt over flere år. Da det årlige vildtudbytte af de to arter ikke er faldet, kan DMU dermed konkludere, at der er sket tydelige forbedringer af jagtudøvelsen i Danmark. Indledning I 1997 udarbejdede Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet en Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Planen trådte i kraft ved starten af jagtsæsonen 1997/98. Dens bærende element er, at jægerne i første omgang selv skal søge at reducere antallet af anskydninger, bl.a. ved at være mere opmærksomme på, at man ikke skyder på for store afstande. Handlingsplanen blev udarbejdet, fordi røntgenundersøgelser af vildt havde påvist, at bl.a. 36% af bestanden af kortnæbbet gås og 34% af ederfuglehunnerne i de danske kolonier havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Senere undersøgelser af ræv (1999) viste, at 25% af rævene havde hagl. Med disse tal som udgangspunkt kan handlingsplanens fremdrift følges ved løbende at undersøge, om disse andele falder. Dette er blevet gjort næsten årligt i de forløbne 8 år. Ræv og kortnæbbet gås er udvalgt som de mest velegnede indikatorarter for den danske jagt. DMU har i starten af 2005 fået indsamlet ræve til røntgenundersøgelser, mens der blev indfanget kortnæbbede gæs til røntgenfotografering i slutningen af marts måned. De nye tal udgør de foreløbigt sidste resultater, inden DMU i efteråret 2005 rapporterer resultaterne af Handlingsplanen til Vildtforvaltningsrådet. Ræv I alt 429 ræve blev nedlagt til undersøgelse i januar og februar 2005. Rævene stammer fra hele landet og blev nedlagt med riffel eller med hagl i størrelse BB, der ikke er tilladt ved almindelig jagt i Danmark. Efterfølgende blev de røntgenfotograferet, og hagl i størrelser mindre end BB blev optalt fra billederne. Ud af de 429 ræve havde  44 (10%) hagl i kroppen som følge af tidligere anskydninger. Dette tal ligger klart lavere end resultaterne fra 1999, hvor 25% havde hagl, fra 2001, hvor 21% havde hagl, og fra 2003, hvor 18% havde hagl, mens forskellen fra tallet fra 2004 (11%) ikke er større, end at den kan skyldes tilfældigheder. I 2004 var faldet for første gang stort nok til at være statistisk sikkert, d.v.s. det ikke kunne forklares som et resultat af tilfældige udsving i materialet, og resultaterne fra 2005 viser, at det er lykkedes at fastholde den positive udvikling. Størrelsen af faldet er illustreret i Figur 1. Rævene er indsamlet over hele landet, og materialet giver således et landsdækkende billede. Med det markante fald, der blev konstateret i 2004 og fastholdt i 2005, kan det konstateres at Handlingsplanen har haft en klar effekt på omfanget af anskydninger af ræve. Den årlige overlevelse i danske rævebestande kendes kun dårligt, og det er derfor ikke muligt at sætte tal på størrelsen af denne reduktion.   Figur 1. Udviklingen i andelen af ræve med hagl i de fem undersøgte år efter starten på handlingsplanen i 1997. P.gr.a. ændringer i indsamlingsmetoden efter 1998 er der ingen sammenlignelige resultater fra det første år.   Kortnæbbet gås I alt 406 kortnæbbede gæs - 75 1.-årsfugle og 331 ældre - blev indfanget ved Veststadil Fjord den 30. marts 2005. Af disse havde 5 (7%) af 1.-årsfuglene og 59 (18%) af de ældre gæs hagl i kroppen. Undersøgelser i 1990, 1991, 1992 og 1996 viste alle, at 25% af 1.-årsfuglene og 36% af de ældre gæs havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Siden handlingsplanen trådte i kraft i 1997 er der således sket et markant fald i andelen af gæs med hagl. Gæs lever længe, de kan blive mere end 20 år gamle. Så selv om der bliver færre anskydninger vil andelen af gamle fugle med hagl i kroppen kun falde gradvist på grund af den lange levetid. På det tidspunkt, hvor fuglene fanges, er det muligt at skelne unge fugle, der er i deres første leveår, på fjerdragten. Disse fugle har kun gennemlevet en enkelt jagtsæson, og færre anskydninger vil derfor kunne aflæses allerede fra første år i form af et hurtigt fald i andelen med hagl - men til gengæld er der relativt få ungfugle i bestanden, og materialet bliver dermed forholdsvist usikkert. Det kan beregnes, hvordan andelen af gamle gæs skulle falde over en årrække, hvis antallet af anskydninger f.eks. faldt med 50%. Dette er vist i Figur 2, hvoraf det fremgår, at udviklingen i andelen af gamle gæs med hagl - som den indtil videre er forløbet - svarer til, at antallet af anskydninger er lidt mere mere end halveret. Figuren viser også, at andelen af gamle fugle med hagl vil falde gradvist, og at gæssenes levetid betyder at først efter 7-8 år vil en ny og lavere værdi være nået. At andelene af gæs med hagl ikke har ændret sig meget i de seneste år udtrykker dermed ikke, at der ikke er sket et fald i antallet af anskydninger - men snarere at andelen med hagl nu er ved at ligge stabilt på et lavere niveau, d.v.s. at der fortsat anskydes langt færre gæs end før Handlingsplanens ikrafttræden. Figur 2. Andelen af gamle kortnæbbede gæs med hagl efter starten på handlingsplanen i 1997. Kurverne viser den forventede udvikling hvis hhv. (1) der ikke var nogen effekt af planen, (2) der skete et fald i antallet af anskydninger på 25%, (3) der skete et fald i antallet af anskydninger på 50%, (4) der skete et fald i antallet af anskydninger på 75%, og (5) der skete et fald i antallet af anskydning på 100% (f.eks. efter en fredning).   En tilsvarende fremstilling af resultaterne for 1.-årsfuglene er vist i Figur 3. Materialet for unge gæs er i alle årene mindre end materialet for gamle gæs, og år-til-år forskellene er ikke større end at de kan forklares som tilfældige variationer i materialet. De samlede tal viser dog også for de unge gæs,   at antallet af anskydninger er lidt mere end halveret. Der nedlægges årligt ca. 3.000 kortnæbbede gæs i Danmark og Norge - de to eneste lande, hvor denne bestand jages. Af dette udbytte nedlægges ca. 1.000 fugle i Norge, hvor der ikke har været en tilsvarende debat om anskydning af vildt. Der findes derfor ikke nogen norsk handlingsplan, og det er således en reel mulighed, at danske jægere står for hele faldet i antallet af anskydninger. Hvis det er tilfældet svarer resultaterne til, at antallet af anskudte gæs i Danmark er reduceret med mere end 75%. Figur 3. Andelen af 1.-årsfugle med hagl efter starten på handlingsplanen i 1997. Linierne viser udviklingen hvis hhv. (1) der ikke var nogen effekt af planen, (2) der skete et fald i antallet af anskydninger på 25%, (3) der skete et fald i antallet af anskydninger på 50%, (4) der skete et fald i antallet af anskydninger på 75%, og (5) der skete et fald i antallet af anskydning på 100% (f.eks. efter en fredning).   Samlet vurdering Siden handlingsplanen trådte i kraft i 1997 har både Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund gennemført en række målrettede kampagner for at gøre jægerne mere opmærksomme på problemet. I de første år efter at handlingsplanen trådte i kraft blev der lagt stor vægt på at forbedre gåsejagten, men efterfølgende har ræven også været i fokus. Handlingsplanens effekter på gåsejagten kunne konstateres allerede fra 1998, og udviklingen har været fastholdt i de efterfølgende år. Det første markante fald i andelen af ræve med hagl kunne konstateres i 2004, og med et tilsvarende resultat i 2005 har Handlingsplanen nu også haft klare og tydelige effekter på rævejagten. I den samme periode har det årlige vildtudbytte været stabilt for begge arter. Det viser dermed ikke alene at Handlingsplanen har haft en betydelig effekt, men også at omfanget af anskydning har kunnet begrænses væsentligt alene ved at forbedre jagtudøvelsen - og uden at det har haft konsekvenser for udbyttet. Anskydninger vil aldrig helt kunne undgås ved jagt. Men hvis det antages at forbedringerne for de kortnæbbede gæs alene skyldes de danske jægere viser DMU's beregninger, at de 18% gamle gæs med hagl fordeler sig med 13% anskudt i Norge og 5% i Danmark. Hvis dette er tilfældet, vil den danske gåsejagt næppe kunne udøves meget bedre end det gøres i disse år. Vurderet på denne baggrund må det dog også siges, at andelen af ræve med hagl formentlig kan blive endnu lavere end den har været i 2004 og 2005.   Seniorrådgiver Henning Noer, tlf. 8920 1541, hn@dmu.dk  Skov- og Landskabsingeniør Poul Hartmann, tlf. 8920 1550, ph@dmu.dk Færre anskudte ræve (oversigtsartikel) Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt Fotos fra fangst af kortnæbbede gæs Vindmålinger 12 >32,6 >63 >117 Orkan Voldsomme Ødelæggelser Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt 11 28,5-32,6 56-63 103-117 Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådeligt høje bølger - havet dækket af hvide skumflager - sigten forringet   10 24,5-28,4 48-55 89-102 Storm Træer rives op med rode, betydelige skader på huse Meget høje bølger - næsten hvid overflade - skumsprøjt påvirker udsigten 9 20,8-24,4 41-47 75-88 Stormende kuling Store grene knækkes - tagsten blæser ned Høje bølger, hvor toppen vælter over - skumsprøjt kan påvirke sigten 8 17,2-20,7 34-40 62-74 Hård kuling Kviste og grene brækkes af - besværligt at gå mod vinden Ret høje, lange bølger bølgekammen brydes til skumsprøjt 7 13,9-17,1 28-33 50-61 Stiv kuling Større træer bevæger sig - trættende at gå mod vinden Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning 6 10,8-13,8 22-27 39-49 Hård vind Store grene bevæger sig Store bølger - hvide skumtoppe overalt 5 8,0-10,7 17-21 29-38 Frisk vind Små løvtræer svajer lidt Middelstore langagtige bølger med mange skum- toppe, evt. skumsprøjt 4 5,5-7,9 11-16 20-28 Jævn vind Støv og papir løftes - kviste og mindre grene bevæger sig Mindre bølger med hyppige skumtoppe 3 3,4-5,4 7-10 12-19 Let vind Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum 2 1,6-3,3 4-6 6-11 Svag vind Små blade bevæger sig Ganske korte små- bølger, som ikke brydes 1 0,3-1,5 1-3 1-5 Næsten stille Røgen viser netop vindens retning Små krusninger uden skum 0 0,0-0,2 <1 <1 Stille Røg stiger lige op Havet er spejlblankt Se i øvrigt vejrudsigt for hele landet klik her     En rigtig Bambi Klik på ovenstående billede hvis du vil vide mere om Bambi   Hjortearter Rådyr Latin: Capreolus capreolus Engelsk: Roe deer  Vidste du...? Den voksne han kaldes for en buk og hunnen for en rå, mens ungerne kaldes rålam. Beskyttelse og regulering Fredet Jagttid: Råbuk: 16/5-15/7 og 1/10-15/1, Rå og lam: 1/10-15/1 (samt lokale jagttider)   Udbredelse Den danske bestand af rådyr har været i fremgang siden midten af 1900-tallet og rådyret er nu vidt udbredt og almindeligt i Danmark. Udseende Med en skulderhøjde på 65-75 cm og en vægt på 20-25 kg (dyr på 30 kg forekommer) er rådyret den mindste hjorteart i Danmark. Snuden er sort, øjnene sidder langt fra hinanden og ørerne er store. Vinterpelsen er gråbrun og tykkere og længere end den røde, glatte sommerpels. I vinterdragten har rådyret et par tydelige hvide pletter på halsen. Det stykke af bagenden som omgiver halen (spejlet) er hvidt og hjerteformet hos råen, men hvidt og mere ovalt hos bukken. Råerne har tillige en tydelig hårdusk omkring kønsåbningen. Rålammene har uregelmæssige rækker af hvide pletter, indtil de om efteråret skifter til den første vinterpels. Geviret, som kun råbukken har, kaldes opsatsen. Afhængigt af bukkens alder kastes opsatsen i oktober-december. At opsatsen kastes betyder, at hver af de to stænger knækker af. En ny opsats begynder straks at vokse frem, og mens det vokser, er det dækket af et tyndt lag hud, basten. Når opsatsen i marts-april er færdigudviklet begynder huden at tørre ind. For at få den døde hud af, fejer bukken opsatsen ved at gnide det mod grene og træstammer. Føde Rådyret er planteæder. Om vinteren udgør især den underjordiske del af anemone, skud og knopper af løv- og nåletræer samt vinterafgrøder en vigtig del af føden. I forårs- og sommermånederne er det særligt kimplanter af løvtræ, urter og friske blade der foretrækkes. Men også bog og agern kan indgå i føden. Levevis Rådyrene holder til i et mosaiklandskab af skov og åbne dyrkede eller udyrkede arealer. Fra april til oktober færdes bukkene oftest enkeltvis og hævder territorium, som de aktivt forsvarer mod andre bukke. Råerne færdes i et område som er mindre skarpt afgrænset, og området forsvares ikke aktivt mod andre råer. Bukkens territorium er typisk dobbelt så stort som råernes leveområde, og territoriet kan overlappe med flere hunners område. I november til marts færdes dyrene i mindre grupper. Parringen foregår i juli-august, men da rådyret har forlænget drægtighed fødes de 1-2 unger først i maj-juni. At rådyrene har forlænget drægtighed betyder, at de befrugtede æg befinder sig i et hvilestadium, før de efter 4-5 måneder sætter sig fast i livmoderen så fosteret kan udvikles. Fosterudviklingen tager fem måneder.   Naturlige fjender  Ræven er det eneste rovdyr i Danmark, som har rålam på menuen. Trusler og bevaring  Den danske bestand af rådyr er stadig i fremgang, og der skydes årligt omkring 100.000 stykker råvildt. Hvert år dræbes tusindvis af rådyr i trafikken. Som et forsøg på at mindske antallet af trafikdræbte hjorte har man bl.a. gennem Almindingen på Bornholm i en periode sænket den tilladte hastighedsgrænse fra 80 km/time til 70 km/time. Flere steder i statsskovene, hvor man ved, at mange hjorte bliver dræbt, tynder man ud i bevoksningerne langs vejen, så der skabes bedre oversigtsforhold, både for trafikanterne og dyrene. Hvis du vil vide mere Rådyret - fra fåtallig til almindelig Trafikdræbte dyr - aktionsplan Danmarks hjortevildt. Asferg, T. og Olesen, C.R. 2004. Natur og Museum (4) Sika Latin: Cervus nippon Engelsk: Sika deer Vidste du...? Når hjorten er i brunst udstøder den et højt og gennemtrængende fløjt eller skrig. Beskyttelse og regulering Fredet Jagttid:  Sikahjort: 1/9-31/1, Sikahind og kalv: 1/10-31/1 (samt lokale jagttider) Sikahjort kan reguleres som skadevoldende vildt      Udbredelse  Sika er en asiatisk hjorteart, der blev indført til Danmark i 1900-tallet. I dag menes den samlede danske bestand at være omkring 600 dyr fordelt på nogle få lokaliteter i blandt andet den nordøstlige del af Jylland og i sydvestsjælland. Udseende  Sikaen er mindre end dådyr og krondyr, men større end rådyr. Den måler ca. 80 cm i skulderhøjde, er som regel 140-150 cm lang målt fra snudespids til halerod og vejer for hannens (hjorten) vedkommende ca. 50 kg, mens hunnen (hinden) vejer omkring 35 kg. Sikaens sommerpels er rødbrun med rækker af hvide pletter, og fra nakken og ned langs dyrets ryg er der en sort stribe. Undersiden er lys gulbrun. I oktober fældes sommerpelsen, og erstattes af vinterpelsen som er tykkere, mørkegrå og uden pletter. Hjorten har i vinterpelsen en tillige en kraftig manke omkring halsen. Spejlet, som er den del af bagenden, der omgiver halen, er hvidt og omkranset af en sort stribe både i sommerpels og vinterdragt. Kun hjorten bærer gevir. Når geviret kastes i april-maj begynder et nyt straks at vokse ud. Mens det vokser er geviret dækket af et tyndt lag hud, basten. Når geviret i august-september er ved at være færdigudviklet, begynder basten at tørre ind. For at få den døde hud af, fejer hjorten geviret mod træstammer og grene. Føde Sikaen lever udelukkende af planteføde. Græsser og urter udgør en stor del af føden, men sikaen æder også svampe, skud og knopper, bregner, bark og olden.   Levevis Sikaerne er overvejende nataktive. De søger føden både i skov og på nærliggende marker, mens de om dagen holder til i tæt skov. Uden for brunsttiden færdes hjortene sammen i små hjorterudler, der oftest består af en ældre hjort og et par yngre hjorte. Hinderne danner også små rudler, som ofte består af en eller to hinder med deres kalve og eventuelt nogle ungdyr. Brunstperioden varer fra september til december. Hjortene søger til brunstpladser, hvor de, for at tiltrække hinderne, laver brunstgruber med forbenene og geviret. Brunstgruber er små fordybninger i jorden, som hjortene oversprøjter med urin og sædvæske. Efter en drægtighedsperiode på ca. 7½ måned fødes kalven. Kalven dier indtil den er 7-10 måneder gammel. Naturlige fjender Muligvis kan ræve tage sikakalve, men ellers er der ingen dyr i Danmark som har sika på menuen. Trusler og bevaring I Danmark er der jagt på sika, og der skydes hvert år omkring 400 dyr. Hvis du vil vide mere Observationer af sika (Danmarks fugle og natur) Danmarks hjortevildt. Asferg, T. og Olesen, C.R. 2004. Natur og Museum (4)     Kilde. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Dådyr (Dama dama) er en drøvtygger, der tilhører hjortefamilien. Dyret levede i det meste af Europa i perioden før sidste istid, men under istiden blev dyret trængt tilbage til den asiatiske del af Tyrkiet, hvor det nu anses for at være hjemmehørende. Men allerede i antikken, 1000 år før vor tidsregning, indførte fønikierne dyrene som offerdyr til Rhodos, hvor de stadig er at finde i landets våbenskjold. Romerne førte dyrene videre derfra til bl.a. Grækenland, Spanien og Nordafrika. I middelalderen indførtes dyrene som jagtbytte i Mellemeuropa, Nordeuropa og Storbrittanien og i nyere tid er dyrene sågar indført i New Zealand, Australien, Nordamerika, Japan og Madagaskar. Dådyret kom ifølge kildematerialet til Danmark i år 1231.Dådyret ligner på mange punkter kronhjorten, men dådyret er mere nøjsomt og mindre sky. Dådyret er derfor nemt at tæmme og findes i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på. I de senere år er dådyrfarme også opstået, hvor dyrene avles til slagtning. I Danmark findes dådyret kun i få vilde flokke, mest talrigt på øerne, især på Midt- og Sydsjælland, Lolland, det sydøstlige Fyn og Langeland. I Jylland er dådyret mere spredt, men har dog gennem de seneste årtier bredt sig til mange nye lokaliteter. Siden midten af 1980'erne, er der generelt sket en markant stigning i jagtudbyttet af arten. Udseende. Dådyret er normalt rødbrunt om sommeren med hvide pletter på ryggen, lys bug og ben og en mørk rygstribe, men sorte og hvide eksemplarer findes også. Om vinteren bliver dyrene gråbrune. Dådyret har en højde på omkring 1,1 meter over skulderen og en hale på 15 - 20 cm. Handyrene, dåhjortene, vejer omkring 100-120 kg, mens hundyrene, dåerne, vejer omkring 60-80 kg. Deres klove er ikke ret store og deres fodspor er derfor små. Dyrene har hvidt spejl (hvid bagdel) med en sort stribe rundt om, der fortsætter ud på halen, man siger derfor at der står 111 bag på dådyret. Dyrene bliver op til 16 år gamle. Dådyrets gevir, der kun bæres af dåhjorten er bredt og skovlagtigt i formen med takker på bagkanten. Det vokser frem når dyret bliver kønsmodent og fejes hvert år i august. Hvert år vokser geviret frem igen og som dåhjorten bliver ældre vokser geviret sig større og større. Efter størrelsen af geviret og dermed dyrets alder kaldes hjorten en spids (geviret er her to udelte spidser, og hjorten er 1 år gammel), stang (geviret har en begyndende, men uregelmæssig plade og hjorten er to år gammel), halvskuffel (hjorten er nu tre år gammel) eller fuldskuffel (geviret er fuldt udvokset og hjorten er 4 år gammel). Føde Dådyret spiser hovedsageligt græs og blade fra løvtræer om sommeren og nødder, bær og bark om vinteren. Dådyrene græsser ofte i lysninger i skove med frodig vegetation om morgenen og ved aftenstid, mens dyrene i løbet af dagen ligger skjult i skyggen i den tættere vegetation og fordøjer føden. Dådyret drikker sjældent, da dyret får det meste af sit væskebehov dækket gennem føden, specielt dugvådt græs er her en vigtig kilde Forplantning Dåhjortene lever for sig selv, de opholder sig kun med dåerne i brunsttiden, hvor dåhjortene forsvarer retten til dåerne. Dåhjorten markerer sit revir i drægtighedsperioden med urin og et brøl, der lyder som et kraftigt snork. Dyrene søger til en større lysning - en brunstplads, hvor dåhjortene kæmper om at forsvare midten. Den stærkeste dåhjort får adgang til midten af brunstpladsen, hvortil de fleste dåer søger. I denne tid tager dåhjorten stort set ikke føde til sig, da al tid går med forsvar af retten til forplantning. Brunsttiden varer fra oktober til begyndelsen af november. Drægtighedsperioden er ca. 230 dage, hvorefter der fødes en eller sjældnere to kalve i maj-juni. Kalvene dier i 8 måneder og de bliver kønsmodne omkring 1,5 års alderen. De små kalve ligger gemt i vegetationen indtil de er stærke nok til at følge med flokken, på dansk kaldet rudel, som dannes af dåerne og kalvene. Den plettede pels giver de små kalve en god kamuflage, der skjuler dem fra rovdyr. Jagt Dådyrets naturlige fjende er først og fremmest ulven, men den er efterhånden yderst sjældent i naturen. Ræve og vildsvin kan dog finde på at tage kalvene. Ellers reguleres dådyrbestanden af menneskets jagt. Dådyr må i Danmark ikke skydes med hagl, da de ikke kan dræbes humant på denne måde. De må kun skydes med riffelkugle. Jagttiden for dåhjorte er fra 1. september til 31. januar og for dåer og kalve fra 1. oktober til 31. januar. Dådyr nedlægges hovedsageligt ved trykjagt og pürsch. Dådyrkød giver gode store bøffer og stege, kødet smager mildere end rådyrkød og har meget grovere fibre. Den slagtede kødvægt er ca. 50% af totalvægten. Kødet af en brunstig dåhjort, smager og lugter grimt, det egner sig kun til krydrede, røgede spegepølser. Dådyr i Danmark Hvordan kom de hertil? De dådyr vi kender i Danmark i dag er dyr, som er blevet transporteret til landet af mennesket, i den tidlige middelalder. Dådyret har i hvert fald levet i Danmark siden 1200-tallet. Det ved vi med sikkerhed fordi vi har fundet dådyrknogler fra den tid, men også fordi vi kan læse om det i gamle skrifter. Men måske kom nogle dådyr allerede til Danmark endnu tidligere, i det der var slutningen af vikingetiden. En gammel munk skriver For 800 år siden sad munken Johannes Jutæ bøjet over sit pergament-ark. Han var med til at skrive bogen "Kong Valdemars Jordebog" fra år 1231. I bogen står der hvilket jagtvildt der levede på kongens øer, og vi ved derfor at der levede dådyr på mange små danske øer. Dådyret var et dyr som kun kongen og de fyrstelige måtte jage, og når man satte dem ud på øerne var det let at holde styr på dem. Der var store bøder hvis almindelige mennesker sneg sig til at skyde noget af kongens vildt. Knoglefund fra middelalderen Der er gjort mange knoglefund af dådyr fra middelalderen. Dådyrknoglerne er fundet sammen med andre dyreknogler, der i middelalderen blev smidt på køkkenmøddingen, når kødet var blevet spist. Vi ved at dådyret var kongeligt vildt, og det er da også især på borge og slotte, at der er fundet knogler fra dådyr   Knoglefundene fra middelalderborgen, Næsholm Næsholm er navnet på en borgruin i Nordsjælland. Borgen var beboet fra år 1240 til år 1340 e.Kr. På denne borg har de sikkert tit gået på dådyrjagt, for der er fundet knogler fra mange dådyr. Knoglerne blev smidt på møddingen efter at kødet var blevet spist. Nogle af knoglerne blev slået i stykker så man kunne komme ind og få fat i den gode og fede knoglemarv. Andre knogler (mellemfodsknoglerne) blev ikke slået i stykker, men fik boret et lille hul i den ene eller anden ende. Måske var det en form for overtro som gjorde, at man på disse knogler kun lavede dette lille hul, i stedet for at slå dem i stykker – når man ville nå ind til knoglemarven. Eller også var det bare den hurtigste måde for køkkenkarlen, at komme til at suge marven ud på netop denne knogle. På de gevir-stumper man har fundet kan man se, at folkene på borgen har savet i dem. De stykker de har savet af har de sikkert kunne bruge til at lave mange nyttige ting. Dådyret i mellemistiden Dådyret levede i Danmark i den varme Eem-mellemistid, for ca. 130-115.000 år siden. Danmark var dækket af skov. I starten var der åbne birke-fyrreskove og senere i den lange varme periode blev skoven en tæt blandet løvskov. Klimaet i Eem var varmere både om sommeren og vinteren, og Danmark var dengang befolket af så eksotiske dyrearter, som de uddøde skovelefanter og skovnæsehorn. Men også arter som kronhjort og bæver kendes fra den del af Danmarks fortid. Hvad er en mellemistid? En mellemistid er en tidsperiode der ligger mellem to istider. Fortællingen om en mellemistid handler derfor om hvad der sker når et koldt istidslandskab bliver til et varmt mellemistidslandskab. Hvordan dyre- og plantearter indvandrer til landet, og hvordan den tusindårige udvikling af dette landskab foregår. Nogle arter er måske gode til at komme hurtigt på "banen", mens andre vinder i det "lange løb". Nogle trives måske bedst når det er lidt køligere og andre når det er varmere. Nogle har det bedst hvis de lever sammen med én art, men uddør hvis de lever sammen med en anden. På den måde ændrer naturen sig hele tiden en lille smule, og det gør den for resten også den dag i dag! Fund af dådyr fra Eem Der er gjort en del fund af dådyrknogler fra Eem. Nogle steder har man fundet enkelte knogler fra dådyr og andre steder hele skeletter. Det mest berømte fund af dådyr fra Eem stammer fra Hollerup, sydvest for Randers. Her fandt man en masse knoglestykker fra dådyr. Det er helt almindeligt at knoglefund er gået lidt i stykker, men da man ville lime knoglerne sammen fra dette fund kunne man se, at de ikke var gået i stykker på en tilfældig måde. Knoglestykkerne var nemlig slået i stykker på samme måde på hver knogleelement, og der var tydelige mærker efter slag. Slag som måtte været lavet af mennesker der levede i Danmark i Eem. På den måde blev knoglerne berømte fordi de viste, at de havde været i menneskehænder for mere end 100.000 år siden. Dådyrets faunahistorie Da den varme Eem-mellemistid sluttede og den næste istid (Weichsel-istiden) begyndte, uddøde dådyret i Danmark. Istiden varede i over 100.000 år, og i denne periode kunne dådyret kun klare sig længere mod syd. Dådyret overlevede i Tyrkiet og mellemøsten, og har siden ikke vandret nordpå i Europa. De dådyr der i dag lever i Danmark (og de fleste andre lande i Europa) er dyr, som mennesket har transporteret som jagtvildt fra den ene dyrehave til den anden   Krondyr Latin: Cervus elaphus Engelsk: Red deer  Vidste du...? Krondyret er det største landpattedyr i Danmark. Hjorten måler op mod halvanden meter i skulderhøjde. Beskyttelse og regulering Fredet Jagttid: 1/9-31/1 (samt lokale jagttider) Krondyr kan reguleres som skadevoldende vildt Washington-konventionens liste 3 Udbredelse I Danmark lever krondyret kun i Jylland og på Sjælland. De største bestande af krondyr findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen.  Udseende Krondyret er den største hjorteart i Danmark. Hannen, hjorten, vejer omkring 180 kg når han er fedest og har en kropslængde på ca. to meter, mens hunnen, hinden, hvis kropslængde er omtrent 1,7 m, vejer ca. 100 kg. Om sommeren er pelsen rødbrun på oversiden og hvid-gullig på bugen, mens vinterpelsen med sine længere og tykkere hår er gråbrun. Den korte hale er gulbrun, og den del af bagpartiet som omgiver halen (spejlet) er rødgult. Ældre hjorte har om vinteren en manke omkring halsen. Hvert år i februar-marts kastes hjortens gevir, og et nyt gevir begynder at vokser frem. Det nye gevir, som på en stor hjort vejer mellem seks og otte kg, er færdigdannet omkring juli måned.  Føde  Græsser, lav, skud af lyngplanter, urter, skud og bark af nåletræer samt afgrøder som kartofler, raps, havre og byg er bare nogle af de fødeemner, der indgår i krondyrenes fødevalg.   Krondyret er hvad man kalder en nøgleart, fordi den ved sin fouragering kan påvirke vegetationen så kraftigt, at den holdes nede. Derved skabes der levesteder for mere lys- og varmekrævende arter. Levevis  I Danmark lever krondyrene i områder med store nåleskove, hvor de kan søge dækning om dagen. Men det er især på heder, i højmoser, overdrev, græsheder, kær og på landbrugsarealer, at krondyrene finder deres føde. Uden for brunstperioden færdes de fleste krondyr i flokke, også kaldet rudler. Hinderne danner rudler med andre hinder, som de er tæt beslægtede med, samt deres kalve. Der kan også være få unge hjorte i en hind-rudel, men rudlen føres af en ældre hind. En hjorte-rudel består især af unge hjorte. Rudlens struktur bygger på dominans, hvilket vil sige, at der er en rangorden dyrene imellem. Rangordenen afgøres enten ved truesignaler, styrkeprøver eller ved kamp. Allerede i august begynder hjorten at brøle for at tiltrække hinder til sit harem, og så godt som alle hinder, der er ældre end to år, bliver befrugtede. De fleste kalve fødes i juni, når hinden har været drægtig i ca. 235 dage.   Trusler og bevaring  De danske krondyr trives og det samlede antal krondyr i landet menes at være 12.000-14.000 dyr. Krondyret har ingen naturlig fjende i Danmark, men der bliver årligt skudt omkring 3.500 dyr. Det kan de store bestande klare, hvorimod man flere steder, bl.a. i Vendsyssel og Nordsjælland har forkortet jagtsæsonen for at de små bestande kan få lov til at vokse og sprede sig. Mere end 100 krondyr bliver hvert år trafikdræbt, hvilket måske kan påvirke mindre bestande negativt.  Hvis du vil vide mere Videoklip om krondyr Danmarks hjortevildt. Asferg, T. og Olesen, C.R. 2004. Natur og Museum (4)   Nordisk jagt På jagt i Norden Jagttegn Alle nordiske lande kræver, at udlændinge løser jagttegn/betaler en afgift, inden de kan jage i de respektive lande. Det gælder også for nordiske medborgere. Her følger en oversigt over, hvordan man skaffer sig jagttegn til de enkelte lande: Danmark Hvis en udlænding ønsker at jage i Danmark, skal han eller hun løse et dansk jagttegn. Det gælder uanset hvor mange dage, man ønsker at jage. Prisen er den samme, som en dansk jæger betaler. Jagttegnet gælder fra 1.4.-31.3. For at en udlænding kan få dansk jagttegn, skal Jagttegnskontoret have en kopi af det gyldige udenlandske jagttegn. Navn, fødselsdag og gyldighed skal fremgå. Derudover skal der for norske og svenske jægere være dokumentation for betalingen i form af en kvittering (eller en kopi af betalingsoverførslen), hvis der er betalt via bank, homebanking, postgiro eller Internet. Ønskes der påtegning til riffeljagt i Danmark, skal der medsendes dokumentation for, at jægeren må skyde med riffel i sit hjemland. For færinger og islændinge, som ikke har bestået en jagtprøve i hjemlandet, skal der fremsendes en bekræftelse fra politi eller lagmand, der bekræfter, at jægeren har det fornødne kendskab til våben og jagt. Når disse oplysninger er godkendt af Jagttegnskontoret, skal Rigspolitiet give tilladelse til, at der kan udstedes et jagttegn. Husk derfor at søge om dansk jagttegn i god tid! I højsæsonen kan ekspeditionen vare op til 2-3 uger. Anmodning om jagttegn, bilagt den nævnte dokumentation, bedes faxet til Jagttegnskontoret på nr. +45 39 47 24 22. Telefonnummeret er +45 39 47 24 24 (åbningstid mandag-fredag kl. 9-12). Hvis jagttegnet ønskes sendt til en dansk c/o-adresse, skal denne oplyses. Ellers sendes jagttegnet til jægerens udenlandske adresse. Modtager han eller hun det danske jagttegn i sit hjemland, medfølger der oplysning om, hvordan betalingen kan foregå. Henvendelse kan ske på svensk, norsk engelsk og tysk. Knæk og bræk! Finland For at få finsk jagttegn skal en udenlandsk jæger dokumentere, at han eller hun har tilladelse til at drive jagt i sit hjemland. Denne dokumentation skal forelægges den lokale jaktvårdsförening i Finland, der herefter bestiller et indbetalingskort fra jæger-registret. Efter betaling fungerer kortet som jagttegn. Jagttegnet er gyldigt i ét år fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. Til jagttegnet, der rettelig er en vildtplejeafgift, er tilknyttet en jægerforsikring. Den erstatter i tilfælde af personskade forvoldt ved brug af skydevåben under jagt. Forsikringen gælder udelukkende i Finland og kun så længe, det finske jagttegn er gyldigt. Den forsikring, der er tilknyttet det danske jagttegn, gælder generelt i hele Europa og træder således til, hvis forsikringsdækningen i Finland af en eller anden grund ikke måtte virke. For at jage storvildt (råvildt og opefter) i Finland skal en udlænding have aflagt skydeprøve med jagtriffel. Dette kan ske i hjemlandet, men skal i så fald dokumenteres, således at finsk vidnesbyrd kan udfærdiges. Er der ikke aflagt skydeprøve i hjemlandet, kan det ske i Finland. Adresser og andre oplysninger findes på: www.riistaweb.riista.fi Jagt på Ålandsøerne kræver særligt jagttegn. Nærmere oplysning hos Ålands Landskapsstyrelse ved jagtforvalter Tommy Blomberg. E-mail: tommy.blomberg@ls.aland.fi  Norge Hvis du som udlænding ønsker at jage i Norge, skal du – i lighed med norske jægere – betale den årlige jægerafgift til staten. Desuden skal du dokumentere, at du har lov at drive tilsvarende jagt i hjemlandet. Ordlyden "tilsvarende jagt" er relevant, fordi man kan vælge mellem et jagttegn, der kun gælder til småvildt, eller et kort til både små- og storvildt. Danske jægere, der ønsker at jage storvildt i Norge, skal således være i besiddelse af et dansk jagttegn med teksten "riffeljagt tilladt". I praksis sender du kopi af dit gyldige jagttegn samt oplysning om hvilken type jagttegn, du ønsker, til: Jegerregisteret, Postboks 398, Brønnøysund, Norge eller faxer på nummeret: 0047-75 00 79 50. Herfra får du tilsendt det norske jagttegn, som kan betales fra Danmark. Det norske jagttegn er gyldigt fra 1.4.-31.3. Telefonnummeret til Jegerregisteret er 0047-75 00 79 99, e-mail: jegerregisteret@brreg.no De har en glimrende web-side: www.jegerregisteret.no Sverige Hvis du som udlænding ønsker at jage i Sverige, skal du – i lighed med svenske jægere - betale en årlig vildtplejeafgift. På indbetalingsblanketten står der ”Jaktkort”, og mange danskere opfatter derfor vildtplejeafgiften som ”svensk jagttegn”. Afgiften gælder for ét jagtår ad gangen, nemlig fra 1. juli i indbetalingsåret til 30. juni det følgende år. Som dansk jæger kan du vælge at indbetale afgiften på et svensk posthus, hvor blanketten normalt forefindes. Mange foretrækker dog at klare sagen herhjemmefra. Det kan ske via Danmarks Jægerforbund, hvor det svenske indbetalingskort gratis kan rekvireres på tlf. 36 73 05 00. Indbetalingskortet kan betales fra Danmark. Det kræver dog, at man til postvæsnet oplyser følgende koder: SWIFT/BIC kode: NDEASESS IBAN kode: SE2895000099603400010140 Dokumentation for indbetalt afgift skal altid medbringes under jagten sammen med dit gyldige, danske jagttegn. Udenlandske jægere kan søge yderligere information hos Jaktregistret. Send en e-mail til: jaktregistret@naturvardsverket.se eller ring på tlf. +46-8-698 85 00, fax: +46-8-698 85 10. Postadressen er: Postboks 859, 981 28 Kiruna, Sverige.     Brug nettet, når du skal til Sverige Sidste år blev livet lidt lettere for de danske, norske og finske jægere, der går på jagt i Sverige. I hvert fald hvis man hørte til dem, der har været irriteret over at skulle ind i tolden med sine våben og have stemplet sin våbendeklaration ved indrejse, for derefter at aflevere genparten ved udrejsen.Det svenske toldvæsen lancerede nemlig i 2004 "Det Virtuella Tullkontoret", der gjorde det muligt at klare "papirarbejdet" hjemmefra via toldvæsenets hjemmeside.Klik ind på www.tullverket.se , udfyld en elektronisk våbendeklaration, og anmeld indførslen, før du tager af sted, og udførslen efter hjemkomsten. Ordningen gælder fortsat ikke ved transit, hvis du f.eks. vil køre igennem Sverige til jagt i Norge med dine våben, men det svenske Tullverket oplyser dog, at ordningen forhåbentlig inden længe vil blive udvidet til også at yde denne service.   Buttolo bukkekald   Man tager gummibolden således i hånden, at tommelfingeren er placeret ovenpå midtfor, som illustration A viser. Et let tryk er nok til, at den mest naturtro piben fra en rå fremkommer. Se ill.B. For at frembringe råens angstskrig trykker man hurtigere men moderat med tommelfingeren til den er i bund, hvorved mekanismen sættes i bevægelse, og således opstår angstskriget, som vist på ill. C. En for stærk sammentrykning af bolden skal undgås, da der kan forkomme beskadigelse af følsomme dele af "stammen".   PIBETONEN bliver altså frembragt, når gummibolden ved et tryk bringes fra stilling A til stilling B, den anbragte hætte har et hul foran og 2 i siden til at modulere tonen med. For at frembringe PIBETONEN blidt og naturtro kan man lukke en eller to af åbningerne, vil man have en hånd fri, stikker man passende små træklodser gennem de to side åbninger i gummibolden, så kan man kalde/blade med geværet i anslag.   Lægger man 3 fingre let over de 3 åbninger, lyder PIBETONEN særligt fristende og sagte.   PIBETONEN (fie) 2 klem med 3 sekunders pause mellem, derefter to sekunders pause, derefter 3 klem med 3 sekunders pause mellem hvert klem, igen to sekunders pause og så gentages hele temaet forfra igen. Så holdes 2 til 3 minutters pause, hvorpå hele temaet gentages. Før der kaldes/blades er det vigtigt at indtage sin position så lydløst som muligt.   ANGSTSKRIGET (pia) Man tager gummibolden således i hånden, som vist på ill. A og trykker bolden fra A til C helt i bund, ligesom ved pibetonen. Derved frembringes en tone lydende som "PIA". Har man opnået den nødvendige sikkerhed, så kaldes/blades der således: 1 gang pia, så kort pause, derpå pia efterfulgt af 3 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 5 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 15 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 5 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 3 sekunders pause, pia med 2 minutters pause og så videre. De sidste 3 lyde laver man med dirrende hånd, her bliver bolden trykket hårdere.   Man skal ikke kalde/blade for meget. Jo mindre og roligere man kalder/blader, desto bedre resultat. Ved bladningens begyndelse, skal man så vidt muligt beholde Buttolo-kaldet i lommen, eller omvikle det med et tørklæde, for at lyden ikke skal høres for langt væk. I blæsevejr skal man ikke kalde/blade. Efter bladningen skal man blive stående i mindst 15 minutter, da det meget ofte forekommer, at bukken springer smælende bort, hvis man er gået for tidligt.   BEMÆRK VENLIGST: Dit bukkekald er lavet af førsteklasses blødt og hårdt gummi. Levetiden og en upåklagelig funktion er i allerhøjeste grad afhængig af den rigtige opbevaring. Et korrekt opbevaret Buttolo-bukkekald bliver næsten uforandret gennem mange år og beholder sine fantastiske egenskaber. Når den ikke anvendes, anbefaler vi at den opbevares køligt, tørt og støvfrit. Ikke over 15 grader. Opbevaring i en lille æske af pap giver god beskyttelse mod snavs, luft- og varmepåvirkning.     Hent vejledning her i Adobe Acrobat   Retsinformation Søgning   Exit til forside